FÅ STADIONKAFFEN MED HJEM
04.03.2022 12:09
Nu kan du lave din egen stadionkaffe derhjemme.
I morgen - lørdag den 5. marts - har vi premiere på AARHUS KAFFEN i AGF Fanshop.
Kaffen er magen til den, der serveres på Ceres Park. Så nu kan du få stadionkaffen med hjem i dit eget køkken.
Lige som kaffekrusene på Ceres Park kommer AARHUS KAFFEN i en lækker indpakning. Kaffen produceres af BKI, der i mange år har lavet kaffe lige her i Aarhus og som altså også er leverandør til kaffen på Ceres Park.
Kaffen koster 70 kr. pr. pose i AGF Fanshoppen. Her går der 10 kr. pr. pose til et godt formål. I det første halve år er det til vores gode venner fra Børnenes Kontor, som får glæde af donationen fra kaffe-salget.
BKI fordobler hele det overskud, der indsamles i morgen.
AGF Fanshoppen har åben i morgen fra kl. 10 og der er en gratis pose kaffe til de første 10 kunder, der besøger butikken i morgen – lørdag den 5. marts. Og hele dagen er der en gratis kop Aarhus kaffe til kunderne i AGF Fanshoppen.
Så kig ud og smag på stadionkaffen og få din egen pose med hjem – samtidig med, at du støtter en god sag med AARHUS KAFFEN fra BKI.