MR. MUMS OG AGF BYGGER PÅ
21.06.2022 10:56
Mr. Mums og AGF fortsætter samarbejdet - nu på et højere niveau.
De er næsten ikoniske blandt sultne århusianere på jagt efter en god og sund frokost eller maden til den store begivenhed.
Takeaway og catering-virksomheden Mr. Mums har siden 2009 lavet mad fra bunden med ordentlige og friske råvarer. Og det har skabt dem en plads i hjertet hos mange århusianere, hvor Mr. Mums er en velkendt del frokosten. Det er en position, der er skabt med flid og uden fine fornemmelser, og med lyst, engagement og faglig stolthed.
Siden sidste sommer har Mr. Mums været tilbage i AGF som en del af partnerkredsen som bronzepartner. Og det samarbejde er gået så godt, at Mr. Mums nu øger sit engagement til at blive Sølvpartner i AGF.
Opgraderingen sker efter Mr. Mums tidligere har været partner i AGF fra 2017 til 2019. Og altså kom tilbage i AGF’s voksende partnerkreds i sommeren 2021 efter en mindre pause. Nu tager AGF og Mr. Mums endnu et skridt i partnerskabet.
- Vi har været en del af byen og af århusianernes spisevaner gennem mange år. Derfor var det helt naturligt for os at komme tilbage til AGF, som mange i vores virksomhed følger med stor interesse og entusiasme. Og vi er glade for nu, at kunne udvide samarbejdet.
- Da vi kom tilbage som sponsor sidste år, fik vi muligheden for at øge vores kendskab via AGF’s platforme og samtidig få adgang til nogen spændende oplevelser på Ceres Park. Det har været en god oplevelse for virksomheden og vi ser nu frem til det videre samarbejde på et højere niveau, siger Mathias Bendix Christensen, der er ejer og direktør i Mr. Mums som han driver sammen med René Pedersen.
Mr. Mums har - som AGF - også stor fokus på bæredygtighed. Blandt andet med et fokus på brugen af emballage og bæreposer, samt brug af råvarer. For som det lyder fra Mr. Mums, så kan mange små handlinger være med til at gøre en stor forskel. Og nu gør Mr. Mums altså fortsat en forskel i AGF - nu som Sølvparter.
Om Mr. Mums
Mr. Mums er fin mad uden fine fornemmelser. Det er mad lavet fra bunden af ordentlige, friske råvarer med godt grønt, urter og kød fra danske avlere. Mathias Bendix Christensen og René Pedersen åbnede Mr. Mums på Rosenvangs Allé i Højbjerg i 2009. Erfaringerne og respekten for råvarerne har de to unge kokke med sig fra bl.a. Aarhus-restauranterne Malling & Schmidt og Nordisk Spisehus, Brøndums Hotel i Skagen og Gl. Løgten Strandkro. Lyst, engagement og faglig stolthed – og et stort team af udvalgte kokke og elever i køkkenet – driver værket.
Man kan opleve Mr. Mums fra to butikker på henholdsvis Jægergårdsgade 12 og Rosenvangs Allé 186 i Aarhus.
Se mere på mrmums.dk