SÅ ER DEN HER: NY TRØJE KLAR I AGF FANSHOPPEN

10.08.2022 08:33

Vi har måtte vente lidt. Men nu er sæsonens nye trøje på hylderne i AGF Fanshoppen.

Mange har allerede forudbestilt den. Men på grund af de store leverings- og fragtproblemer, som præger Europa i de her måneder – og som også har ramt mange fodboldklubber – har vores nye trøje desværre været forsinket i almindeligt salg.

Men nu er der kommet de første partier og trøjen er klar til salg i både AGF Fanshoppens butik og online. Butikken åbner i dag kl. 13, hvor man altså kan erhverve sig både herre- og kvindeudgaven af den flotte nye trøje for sæsonen 2022/2023.

Den nye trøje er som altid fra hummel, der har designet en hvid trøje som markerer AGF’s arbejde med bæredygtighed og som samtidig hylder opbakningen til AGF, som ofte løber gennem generationer og dermed går i ring fra børn til forældre - fra vugge til grav, som det hedder på lægterne i Ceres Park. Læs og se mere til trøjen her.

Køb trøjen her eller kom ud i fanshoppen og få dit eget eksemplar. AGF Fanshoppen har åben onsdag, torsdag og fredag mellem kl. 13 og 17, og lørdag fra 10 til 14.

Vi åbner naturligvis også AGF Fanshoppen inden mandagens hjemmekamp i Ceres Park. Venter du til her med at hente din trøje, så opfordrer vi til, at du forudbestiller den, hvis du skal ha’ tryk på. Så undgår vi nemlig en lang kø til de mange som gerne vil ha’ trøjen med et tryk på.

Så planlægger du på mandag at investere i en trøje med for eksempel Haugen, Mortensen eller Tingager på ryggen, så forudbestil den online nu og afhent den mandag inden kampen - helt klar til kamp.