BESØG AF AARHUS ROLLING DEVILS

16.08.2022 07:15

Ved mandagens hjemmekamp havde vi et helt særligt besøg.

Sidste år startede vi et samarbejde med Aarhus Rolling Devils.

For i AGF mener vi, at fodbold skal være for alle - også selv om man sidder i en kørestol, som de gør i Aarhus Rolling Devils, der er byens eneste klub for kørestolsfodbold.


I går var en håndfuld af medlemmerne så på besøg på Ceres Park til kampen mod Lyngby Boldklub, hvor de havde deres eget lille hjørne på Bravida-tribunen. Her kunne de se holdet kæmpe en sejr hjem til Aarhus.

Århus Rolling Devils startede for over 25 år siden som den første klub i Danmark. Siden da er det blevet til mere end ti danske mesterskabet og deltagelse i internationale stævner.