AGF KVINDEFODBOLD: ET ÅR MERE TIL FREMO
09.08.2022 05:25
Tina Fremo har forlænget sin aftale med AGF.
Hun har sat et markant aftryk på holdet siden norske Tina Fremo kom til Aarhus inden forårssæsonen i 2021. Siden er det blevet til 35 kampe og seks mål for AGF - herunder et som sidste år blev kåret til Årets Mål i dansk kvindefodbold.
Nu har AGF og 31-årige Tina Fremo lagt et yderligere år på kontrakten, så den nu gælder frem til sommeren 2023.
- Når jeg ser på hele pakken, så føltes det som det rigtig at tage et år mere, da muligheden opstod - jeg kender efterhånden klubben og de kender mig, og jeg føler mig hjemme og tilpas i klubben og i byen.
- Det er også et rigtig spændende projekt, vi har gang i her i AGF og holdet har udviklet sig meget under vores træner, Katrine S. Pedersen. Vi havde vi et godt forår, hvor vi ikke tabte i turneringen og kom i semifinalen i pokalen. Så det er meget at bygge videre på til den nye sæson, som jeg gerne vil være en del af.
- Jeg trives vældig godt her i Aarhus og nyder min rolle på holdet og i klubben. Og sportslig tror jeg, vi kan se frem til en god sæson, som jeg gerne vil bidrage til, hvor jeg nu kan, siger Tina Fremo.
Her kan du læse eller genlæse et længere interview på AGF.dk med Tina Fremo fra foråret.
Se også Tina Fremos mål, der blev kåret til Årets kvindemål i 2021.