VELBEKOMME OG VELKOMMEN: SUNSET BOULEVARD NY PARTNER 

17.09.2026 11:00

Sunset Boulevard er ny Bronzepartner i AGF



Siden den første restaurant åbnede i 1996, har Sunset Boulevard udviklet sig til Danmarks største danskejede fastfoodkæde.

Med udgangspunkt i fire østjyske restauranter bliver Sunset Boulevard nu også en del af AGF's partnernetværk som ny bronzepartner på en aftale frem til sommeren 2030. 



Sunset Boulevard har i 30 år haft ambitionen om at udfordre det, man normalt forventer af fastfood. Det gælder både råvarerne, produkterne, restauranterne og måden, kæden driver sin forretning på.

Flammegrillede bøffer, briocheboller, Hereford-kød og frisklavede sandwiches er en del af konceptet, men for Sunset Boulevard handler kvalitet om mere end maden.

Her arbejdes der også løbende med at udvikle både gæsteoplevelsen og måden, restauranterne drives på - til glæde for et stigende antal kunder. 

Det kommer blandt andet til udtryk gennem digitale salgskanaler, nye produkter, ændringer i emballage og fokus på mindre madspild og bedre dyrevelfærd.

Samtidig er Sunset Boulevard en virksomhed, der gerne udfordrer de vante måder at gøre tingene på - og det bliver også en del af partnerskabet med AGF. 



- Vi prøver nye ting af, lytter til vores gæster og justerer, når vi bliver klogere. Den tilgang gælder både vores produkter, vores restauranter og vores måde at drive forretning på. Derfor ser vi også frem til at blive en del af AGF's partnernetværk, hvor vi kan møde andre virksomheder med ambitioner og lysten til at udvikle sig i et innovativt og fremadrettet fællesskab.



- AGF er regionens største fællesskab - det så vi jo senest med forårets mesterskabsfejring, og vi glæder os meget til at blive en del af familien og fællesskabet omkring klubben, siger Jan Ladegaard, der er franchisetager hos Sunset Boulevard og driver restauranterne i Hedensted, Vejle, Horsens og Randers. 



De fire restauranter er en del af Danmarks største danskejede restaurantkæde med 47 restauranter over hele landet - inklusiv to restauranter på Færøerne, tre på Grønland og én i Tyskland.

Samtidig er virksomheden fortsat danskejet og har hovedkontor i Kolding.

 I 2025 voksede omsætningen med 13 procent, og antallet af gæster steg med knap 11 procent til et rekordniveau. 

I år fortsætter ambitionerne med blandt andet nye restauranter, videreudvikling af menukortet og fokus på digitale salgskanaler, loyalitet og drive-in.



Og nu bliver fire Sunset Boulevard-restauranter altså også en del af fællesskabet omkring AGF og klubbens erhvervsnetværk som nye bronzepartner - et varmt velkommen. 

Besøg Sunset Boulevard her >>>