STÆRKE RØDDER OG STOR VIDEN: VELKOMMEN TIL KRAMER INDUSTRI

12.08.2026 09:55

Kramer Industri A/S er ny Bronzepartner i AGF

Varme, vand og forsyning er sjældent det første, man ser i en bygning, men det er noget af det vigtigste for, at en bygning fungerer - både i dag og mange år frem. 

Bag de fleste større byggerier gemmer der sig et stykke håndværk, som de færreste lægger mærke til - de tekniske installationer.



Dem er de eksperter i hos Kramer Industri A/S, der er ny Bronzepartner i AGF fra sommeren 2026 og to år frem. Dermed tager Kramer Industri også med på rejsen ind på vores nye hjemmebane, som indvies til foråret 2027. 



Kramer Industri - der holder til i Hadsten - er en familieejet virksomhed med stærke rødder og mange års erfaring inden for teknisk industriisolering. Med et dedikeret team af specialuddannede medarbejdere udvikler og leverer virksomheden tekniske isoleringsløsninger, der skaber værdi for både kunder og miljø.



I AGF ved vi også, at resultater ikke kommer af sig selv. De bliver skabt gennem kompetencer, hårdt arbejde og et stærkt hold, hvor den enkeltes indsats er afgørende for det fælles resultat.



- Vi ser et stærkt match mellem Kramer Industri og AGF. Vi er begge organisationer, hvor mennesker, faglighed og fællesskab er afgørende for at lykkes. I vores verden handler det om at levere løsninger, der fungerer i praksis og skaber værdi for vores kunder.

- På samme måde handler fodbold om at få mange forskellige kompetencer til at arbejde sammen mod et fælles mål. Det er værdier, vi gerne vil være en del af - og som gør AGF til en naturlig samarbejdspartner for os og vi glæder os til at tage hul på samarbejdet, siger Mads Kramer, der er CEO i Kramer Industri. 

Velkommen til Kramer Industri i AGF

Om Kramer Industri A/S

Kramer Industri er en familieejet virksomhed med hovedsæde i Hadsten. De er specialister inden for teknisk industri isolering i alle former, stilladser og drone inspektioner af isolerede medier. Et dedikeret team af specialuddannede medarbejdere skaber tekniske isoleringsløsninger med høj værdiskabelse for kunder og for miljøet.

Gennem årene har Kramer opbygget en specialviden, der sætter dem i stand til at levere tekniske isoleringsløsninger i absolut topklasse. Kramer Industri stræber efter at være frontløbere indenfor bæredygtighed. 

Se mere her >>>