SPORT ER LEG: TRESS ØGER SIT ENGAGEMENT I AGF

27.10.2026 10:55

TRESS Sport & Leg er nu Sølvpartner i AGF.

En central del i en fodboldklub er vores faciliteter - dét uden for banen. For eksempel mål, træningsudstyr, kegler, udskiftningsbænke; alt det, der gør, at man kan træne og spille fodbold uden bekymringer for, om udstyret og omgivelserne nu er i orden.

Bag det gode udstyr står TRESS Sport & Leg - en skandinavisk familievirksomhed med over 125 års historie og i dag Nordens førende udbyder af idræts- og aktivitetsudstyr i høj kvalitet. Koncernen har hovedkontor og lager i Skanderborg og er derudover repræsenteret i Norge, Sverige og Finland.

Gennem mange år har TRESS været leverandør og partner i AGF. Nu øger TRESS Sport & Leg sit engagement ved en opgradering fra Erhvervspartner til Sølvpartner i en ny aftale for de kommende tre år frem. Dermed tager TRESS også med ind på vores kommende nye hjemmebane, hvor virksomhedens ekspertise blandt andet kommer i spil på fremtidens VIP-pladser.

- Vi arbejder hver dag for en stærk bevægelseskultur - båret af glæde, fællesskab og gode oplevelser. Og netop dét er AGF en stor eksponent for - både som traditionsrig idrætsforening med mange idrætsgrene og som fodboldklub, der samler hele byen om store oplevelser og et stærkt fællesskab, siger Lars Leth Seehausen, salgskonsulent hos TRESS Sport & Leg.

- Det har vi været glade for at være en del af gennem efterhånden en del år som partner på et mindre niveau. Frem mod den kommende nye hjemmebane er vi begejstrede for at øge vores engagement i AGF, og vi ser frem til de kommende år med stor glæde og forventning, tilføjer Lars Leth Seehausen. 

TRESS leverer alt det, der får både børn og voksne i bevægelse - fra bolde, mål og gymnastikudstyr i hallen til legepladser, udendørs fitness og næridrætsanlæg under åben himmel.

Sortimentet tæller mere end 7.500 produkter, og kunderne er alt fra skoler og institutioner til klubber og foreninger i hele Norden.

På Fredensvang kan man allerede i dag opleve TRESS i hverdagen - blandt andet på vores tribuner ved både Bane 1 og 2, som er leveret af den nye Sølvpartner. 

Se mere på tress.com/dk