MANDAG SKAL VI SLÅ TILBAGE

28.07.2023 11:36

Efter torsdagens nederlag i Belgien kan vi komme tilbage på sejrssporet hjemme i Aarhus mandag aften.

En af de gode ting ved fodbold er, at der altid kommer en kamp mere. Og efter torsdagens nederlag i Brugge i Conference League kan vi slå tilbage i Superligaen allerede på mandag den 31. juli, hvor FC Nordsjælland kommer til Aarhus med kampstart kl. 19

- Det blev en svær kamp, hvor vi mødte et klassemandskab. Og så ville man ønske, at man kunne gøre endnu mere, men det kunne vi ikke.

- Nu skal vi hurtigst mulig videre og vi har en vigtig kamp på mandag, hvor vi skal tilbage på sporet. Det gælder om at revanchere os, og derfor er det også godt, at der kommer en kamp hurtigt, og vi glæder os til at spille hjemme igen, sagde Nicolai Poulsen efter torsdagens kamp.

Cheftræner Uwe Rösler blev efter torsdagens kamp gange spurgt til vores muligheder i returkampen i Conference League. Men det må vente. For nu handler det om FC Nordsjælland i 3F Superligaen.

- Kampen har lært os meget, men man skal huske på, hvor vi kommer fra. Vi er en klub i udvikling og skal sætte pris på den erfaring, vi fik i Brugge. Vores fokus er nu på FC Nordsjælland, hvilket er en hård nok kamp for os i sig selv, og så må vi se på den næste kamp bagefter, sagde Uwe Rösler på pressemødet efter kampen mod Club Brugge og inden turen gik hjem til Danmark, hvor der altså nu venter truppen et par dage til at forberede sig på FC Nordsjælland mandag aften.

Senest møde med FC Nordsjælland var i foråret, hvor vi spillede 1-1 efter en forrygende sen udligning på frispark af Peter Bjur. Nyd et gensyn her.

Mandagens kamp mod FC Nordsjælland spilles kl. 19 i Ceres Park.