RASMUS TANTHOLDT – JOURNALIST, TV2

Århusianer af fødsel og uddannet journalist på Danmarks Medie og Journalisthøjskole (DMJX) i 2000. Han har siden arbejdet på TV2 og været korrespondent i en række konfliktområder, bl.a. Mellemøsten, Afghanistan og senest Ukraine siden Ruslands invasion i februar 2022.

I 2022 modtog han publicistprisen af Den Danske Publicistklub for sin dækning af en række krige og konfliktområder begrundet med, at han formår at være på det rigtige sted på det rigtige tidspunkt med evnen til at inkludere de menneskelige perspektiver i sine fortællinger.

Hvad betyder fodbold og AGF for dig? 

”AGF har en helt særlig plads i mit hjerte. Når man som jeg rejser rundt i verden og lever et flygtigt liv fra det ene sted til det andet, er det en stor tryghed at have et fast holdepunkt, der aldrig ændrer sig. Sådan er Aarhus og AGF for mig: Uforanderlig. (Hvis man ser bort fra resultaterne). Jeg har nogle gange grint af mig selv, for hvorfor tager jeg på stadion, når jeg i det daglige rejser fra den ene tragedie i verden til den anden? Men for mig er AGF som en pige, man er forelsket i, og som man ikke kan gå fra, selv om hun fra tid til anden udviser utroskab. For mig er fodbold ikke for sjov. Det er alvor.

Hvad er dine bedste/værste oplevelser med fodbold og AGF?

”Der er specielt én kamp, der stikker ud som den helt store oplevelse. Det var opgøret på Aarhus Stadion i 1984 mellem AGF og Vejle, som AGF vandt 2-0. Desværre blev det Vejle, der vandt mesterskabet. Men optakten var, at jeg og min skolekæreste hjemme på mit værelse fandt et gammelt hvidt lagen og noget blåt farvekridt, så vi kunne lave vores eget flag og tage det med på stadion. Der var totalt udsolgt med 22.500 tilskuere, så vi fik plads inde på løbebanen. Der sad jeg så og heppede med mit store, hjemmelavede AGF-flag.

Hvem er din favoritspiller/spillere i AGF – nu eller i fremtiden?

”Jeg har to favoritspillere, men mit dilemma er, at jeg ikke tør tage den ene frem for den anden. Det er AGF’s DNA at kæmpe for trøjen og logoet, og det synes jeg, at de begge altid har gjort. Og det er nok for mig. Det betyder noget, at man efterlader alt inde på banen, selv om det ikke altid går lige godt. Jeg kan godt lide, at en kontant tackling udløser et jubelbrøl blandt tilskuerne. I en kamp mod Randers (2023) så vi, hvordan den helt unge Jacob Andersen kom på banen og blev fældet i et langt ryk op ad banen. Siddende rev han fat i logoet på trøjen og skreg ud til publikum. Det er den attitude, der skal være i den hvide trøje! Så er jeg solgt.