YOUNG GUNS: U17 RYKKER PÅ FØRSTEPLADSEN

10.11.2025 07:31

U17 DM drengene fortsætter det gode efterår og kunne med en sejr i weekenden indtage førstepladsen i DM-Ligaen, mens DM Pigerne spillede efterårets sidste kamp.

AGF’s drengehold var i weekenden tur på Fyn og møde OB. Her lagde U19 ud med en dramatisk kamp, som blev tabt 2-1, da AGF’erne ret hurtigt kom bagud med to i første halvleg.

I anden halvleg reducerede Oskar Haugstrup efter en times tid, men en udvisning til AGF’erne lidt senere i anden halvleg gjorde comebacket svært og til sidst løb OB med en 2-1 sejr.

Så havde U17 mere held med deres kamp mod OB, som blev vundet 3-2 efter tre AGF-scoringer i første halvleg.

Resultatet betyder, at AGF U17 DM nu er nummer et i DM-ligaen - dog har forfølgerne fra FC København på andenpladsen en kamp i hånden.

Også U15 drengene fik en sejr mod OB, da de vandt deres kamp 4-2.

Pigerne spillede i weekenden også mod Odense - dog i Aarhus, hvor Odense Q var på besøg.

Her tabte U19 DM 1-3 og U16 DM 1-2. 



Med weekendens kampe har pige DM ikke flere kampe i år og går nu på vinterpause, mens drengene har landsholdfri i den kommende weekend og først spiller igen fredag den 21.11, hvor U19 møder Silkeborg IF i en kamp som kan ses live på AGF Play+