GYAMFI UDLEJES TIL NORSK FODBOLD 

01.09.2026 15:00

Richmond Gyamfi skifter til Egersunds IK på en lejeaftale

AGF’s unge angriber, Richmond Gyamfi rykker til norsk fodbold, hvor han bliver udlejet til Egersunds IK frem til vinter. 



Udlejningen kommer som en konsekvens af, at Richmond Gyamfi har haft langt til fast spilletid siden sin tilbagekomst fra Esbjerg fB, hvor han var udlejet til i seneste sæson. 



I jagten på spilletid og sin fortsatte udvikling går turen altså nu til Norge og til Egersunds IK, hvor Gymafi kan hilse på den tidligere AGF’er Mathias Sauer, der spiller for den norske 1. divisionsklub. 



Vi ønsker alt det bedste til Richmond Gyamfi og god vind med de kommende udfordringer i Norge.