
DET STORE LANDSHOLDSOVERBLIK
18.09.2026 05:34
Seks AGF'ere fra Superliga-truppen er landsholdsudtaget. Få det store overblik her.
Når der søndag aften er spillet 3F Superliga i Horsens, venter en længere landsholdsperiode for herreholdet.
Faktisk en meget lang én af slagsen i forhold til normalt.
For nye landsholdsterminer betyder, at klubfodbolden nu holder pause fra den 21. september til weekenden den 10.-11. oktober og vi spiller først igen den 12. oktober.
I AGF er der flere spillere, som er kaldt til landsholdstjeneste i den kommende periode.
Det drejer sig om Callum McCowatt, som er udtaget til det New Zealandske landshold, som i perioden skal spille fire kampe mod blandt andre Kina og Panama.
James Bogere er kaldt op til Ugandas A-Landshold, der skal spille to kvalifikationskampe til de afrikanske mesterskaber, samt to testkampe.
Også Mikael Anderson og Daniel Grétarsson skal spille landskampe efter de begge er udtaget til det islandske A-Landshold, der blandt andre møder Estland og Bulgarien hjemme i Island.
Det danske U21 landshold skal spille tre spændende EM-kvalifikationskampe i den kommende tid og her er Frederik Emmery udtaget. Holdet spiller to kampe på Vejle Stadion den 28.9 og 6.10, hvis man vil følge AGF’eren i aktion.
På de yngre danske landshold er der i alt ni AGF’ere - heraf en fra Superliga-truppen i skikkelse af Luka Callø, som er udtaget til U20 landsholdet.
Adam Fuglsang, Christian Storch, Zander Grantzau og Otto Lyhne er udtaget til U19 landsholdet, William Svendgaard og William Laugsen til U18 og endelig er Tristan Theilade og Silas Bager udtaget til det danske U17 drengelandshold.

I bruttotruppen til det danske U19 pigelandshold - der bliver endelig udtaget på mandag - er AGF’erne; Sofie Lundberg, Sophia Parkegaard, Cecilie Harsløf og Caroline Ahle.
Landsholdsperioden kommer efter der har været ungdomslandskampe pigesiden, hvor der også har været en del AGF’ere i aktion i skikkelse af Alba Jakobsen, Amalie Klausen, Dagmar Jørgensen og Malou Danielsen som har været med det danske U17 pigelandshold, mens Rasmine Bust, Anna Hemmer og Sally Larsen har været med U16-landsholdet.
Held og lykke til alle de udtagne AGF’ere i den kommende periode.