AGF KVINDEFODBOLD: SOLID ARBEJDSINDSATS IKKE NOK I VEJLBY

22.09.2026 16:54

AGF's kvinder måtte tirsdag aften se sig slået af FC Nordsjælland

AGF’s kvinder mødte tirsdag aften FC Nordsjælland hjemme i Aarhus i runde 8 i A-Liga. Med en sejr i seneste runde til AGF’erne kunne de gå ind til kampen med optimisme.

Men også FC Nordsjælland kom fra en sejr og i det hele taget har nordsjællænderne gang i en god sæson og ligger i toppen efter flere målrige sejre.

Og det var da også gæsterne, der først kom til en chance, da deres farlig 9’er; N'sira Safi Ouedragogo kom igennem fra kanten og kun en stærk redning fra Marie Gade holdte måltavlen i ro.

AGF’erne var godt med fra kampens start og forsøgte at presse gæsterne højt - uden det dog udløste de helt store chancer. 

Efter små tyve minutter fik FCN held med deres høje pres og N'sira Safi Ouedragogo fik fat i bolden højt oppe i et farligt område. Og med et enkelt træk og en hård afslutning kunne hun bringe FCN foran.

Målet slog ikke et hårdt arbejdende AGF-hold ud og der blev kæmpet og presset for at komme tilbage i kampen. Men FCN er et boldsikkert hold, så der skulle også løbes mange meter for at bryde boldbesiddelsen, men de var i AGF’erne i dag.

Hen mod pausen fik FCN en ny chance fra distancen, men skuddet blev blokeret af Milla Ahrenholt, der kom i vejen for meget i dag i AGF-forsvaret.

Det gjorde midtbanen også i en til tider duel-præget affære, men det hårde arbejde udmøntede sig ikke i mål og stillingen var derfor 0-1 ved pausen. 

2. halvleg
Bagud med en var det hjemmeholdet, som skulle jagte i de sidste 45 minutter. Men det er vanskeligt mod en så boldstærk modstander som FC Nordsjælland er i denne sæson. 

Men AGF’erne er tidligere kommet tilbage mod netop FCN, så det var bare at klø på i den efterhånden mørke efterårsaften i Vejlby. 

Det var dog vanskeligt for hjemmeholdet at få sat længere perioder sammen med offensivt spil og det var fortsat gæsterne med mest boldbesiddelse.

Det fik FCN dog ikke vekslet til store chancer og det blev højest til et par hjørnespark i 2. halvlegs første kvarter og meget af spillet foregik midt på banen. 

Efter 60 minutter kom AGF’erne længere frem og fik også tilkæmpet sig nogen hjørnespark. Efter et af dem skød Milla Ahrenholt godt mod mål, men forbi. 

Situationen indikerede en god lille AGF-periode og Mathilde Braithwaite - der var blevet skiftet ind i pausen i jagten på udligningen - var også tæt på at nå først på et godt indlæg fra Cecilie Johansen. 

Mod kampens slutning fik gæsterne igen lidt mere momentum og formåede også at holde mere fast i bolden. Vi forsøgte at true på omstillinger, men fik ikke held med at sætte de store chancer op. Blandt andre forsøgte Cecilie Johansen sig udefra, men forgæves. Heller ikke et par hjørnespark gav bonus. 

Og når man presser på for et mål med stigende intensitet, kan det gå galt i den anden ende. Og til sidst i kampen fik FCN en omstilling som N'sira Safi Ouedragogo scorede sikkert på og afgjorde derfor kampen med sit andet mål i kampen og sit niende sæsonmål.

Så AGF’erne måtte konstatere, at en solid og hårdtarbejdende indsats ikke var nok til at komme tilbage fra den tidlige føring til gæsterne og FC Nordsjælland vinder tirsdagens kamp.

Næste kamp for AGF Kvindefodbold er på udebane mod OB Q næste tirsdag den 29. september. 

AGF vs. FC Nordsjælland / A-Lige / Ceres Park Vejlby / 22.9 2026 
0-2 (0-1) 
17’ 0-1: N'sira Safi Ouedragogo 
82’ 0-2: N'sira Safi Ouedragogo

Advarsler 
AGF: Mie Lerche 
FCN: Thea Petersen

AGF i Vejlby: 
Marie Gade, Milla Højløkke Ahrenholt, Sofie Louise Jørgensen (87' Carla Schulz), Laura Guldbjerg (80’ Julie Poulsen), Ea Rasmussen, Lærke Tingleff, Silke Lynge Larsen, Cecilie Johansen, Sofie Lundberg (62’ Dagmar Jørgensen), Mie Lerche (80’ Cecilie Harsløf), Signe Andersen (45’ Mathilde Braithwaite)