YOUNG GUNS: U19 DELTE MED FCK

02.03.2026 09:05

Kun et enkelt af AGF Talents hold var i aktion i weekenden. 

AGF’s U19 var i aktion på udebane mod FC København U19 i en kamp, hvor det var gæsterne fra Aarhus, som kom først på tavlen efter en lige første halvleg. For efter 60 minutter fik AGF et straffespark som James Bogere omsatte til mål. 



1-0 føringen holdt i lang tid og først med fem minutter tilbage kom FCK tilbage med en udligning. Det kunne gutterne ikke nå at komme tilbage fra og kampen endte derfor 1-1.



I U19 rækkerne afvikler man en straffesparkskonkurrence ved uafgjorte kampe og den faldt ud til FCK’s fordel, som dermed tog et ekstra point med i tabellen, hvor AGF nu er nummer seks - et enkelt point fra top fire.

Se nogen af U19-spillerne i aktion i dag, når der er Future Cup kamp mod Viborg FF på AGF Play+ kl. 13.
 

Hverken U17 eller U15 var i aktion i weekenden. Ej heller U19 og U16 Pige DM spillede kamp i weekenden. Alle hold skal i aktion i næste weekend.

I de yngre rækker kunne AGF U13 Liga pigerne glæde sig over, at de i weekenden vandt deres vinterturnering efter en 0-4 sejr på udebane over Næsby. Dermed gik pigerne igennem vinterens test-turneringen med lutter sejre og en målscore på hele 25-2.