TIRSDAG SPILLER AGF KVINDEFODBOLD ÅRETS FØRSTE HJEMMEKAMP 

23.03.2026 08:42

Første hjemmekamp i A-Liga venter tirsdag i Ceres Park Vejlby

AGF’s kvinder tog i sidste uge hul på et spændende forår i A-Ligaen, hvor vi er med i Mesterskabsslutspillet.

Nu venter årets første hjemmekamp i A-Ligaen, når Fortuna Hjørring kommer til Ceres Park Vejlby tirsdag den 24. marts kl. 19. 

Man kan finde billetter til kampen her >>> 



Tager man ikke på stadion, kan kampen følges direkte på TV2 Sport X eller på TV2 Play. 

Med en kamp i hånden ligger AGF nummer fem i et meget tæt slutspil, hvor vi har 25 point - det samme som fjerdepladsen og to fra Brøndby IF på tredjepladsen.

Så en sejr tirsdag aften vil altså bringe AGF’erne op på en medaljeplads. 

Fortuna Hjørring tabte 1-2 til Brøndby IF i deres premiere, men er dog fortsat nummer to i mesterskabsspillet, mens vi spillede 1-1 på udebane mod Kolding IF i vores forårspremiere. 



Seneste kamp i Aarhus mod Fortuna Hjørring endte med en 2-1 sejr i november sidste år med Cecilie Johansen og Sofie Vendelbo som de århusianske målscorere.

Tirsdagen aften jagter vi endnu en sejr over Fortuna. Følg kampen direkte på TV2 Sport X eller TV2 Play.