EN LILLE PAUSE INDEN DET GÅR LØS IGEN



27.03.2026 10:19

Stille weekend inden Superligaen kalder igen

Oven på torsdagens testkamp mod Silkeborg IF er der nu lidt stille på Fredensvang i de kommende dage, mens Superliga-truppen har fået nogle velfortjente fridage i landsholdsterminen. 

Tirsdag rettes fokus så mod de sidste otte kampe i Mesterskabsspillet i 3F Superligaen, hvor den første spilles på mandag - 2. påskedag den 6. april kl. 18 i Viborg, hvor der er udsolgt på udebaneafsnittet. 



Næste hjemmekamp er lørdag den 10. april mod FC Nordsjælland - her er der stadig er billetter at få. Find dem her >>>

- Nu venter lille pause, som vi skal nyde og bruge til at samle energi, og så kommer vi tilbage med fuld fokus på at vinde de næste kampe. Nu har vi spillet to kampe i slutspillet, der er gået lidt blandet og det skal vi også ha’ kigget på, og så vi ser meget frem til at tage hul på en spændende slutspurt, sagde Felix Beijmo på Fredensvang efter torsdagens testkamp.



Her fortalte cheftræner Jakob Poulsen også om planerne for de kommende dage.


- Nu er der nogen fridage og en mulighed for lige at få koblet hovedet lidt fra. Vi er et ganske godt sted, så nu får vi lige givet den mentale friskhed et boost. Og så har vi en masse gode træningsdage i næste uge på Fredensvang, hvor vi skal arbejde os frem mod kampen mod Viborg i påsken, og vi ser frem til at drengene kommer tilbage med ild i øjnene og en stor lyst til at angribe det, som venter os, lød det fra Jakob Poulsen. 



Er man sulten på AGF fodbold i landsholdspausen, så spiller AGF Kvindefodbold fortsat i A-Ligaens Medaljeslutspil. I morgen lørdag spiller de på udebane mod FC Nordsjælland kl. 12 i en kamp, der kan ses direkte på TV2 Sport X eller TV2 Play.