
OVERMAGTEN FOR STOR I VEJLBY
31.05.2026 10:30
AGF Kvindefodbold tabte i dag 0-3 hjemme til HB Køge
AGF’s kvinder tog i dag i mod A-Ligaens førerhold, HB Køge i mesterskabsspillet og det blev en svær dag mod det suveræne tophold, som kom overrumplende ud for hjemmeholdet på Ceres Park Vejlby.
Allerede efter syv minutter kom gæsterne således foran 1-0, da bolden dumpede ned til Mwanalima Jereko, der utageligt for Marie Gade i AGF-målet hamrede bolden op i krydset, så selv de mest inkarnerede AGF’ere måtte lette på hatten.
Målet gav gæsterne selvtillid og vi formåede ikke at få truet Køge for alvor. Og efter 16 minutter slap den tidligere Skovbakken-spiller, Nadia Nadim fri af sin markering og kunne bringe Køge foran 2-0.
Og så var det allerede op ad bakke for AGF’erne, som frem mod pausen oven i købet måtte se Nadim score igen, så der stod 0-3 på tavlen efter de første 45 minutter.

Men AGF’erne lod sig ikke slå ud og kom fint ud fra pausen med nogen justeringer, der fik lukket bedre til bagtil og vi begyndte at true mere. Blandt andet på nogen gode omstillinger, der var tæt på et par gange. Men Køge fortsatte med at afslutte mest - og på et tidspunkt måtte vi se stolpen tage fra et farligt langskud.
Og gæsterne virkede i det hele taget i kontrol hele vejen igennem og deres sejr var aldrig for alvor truet. Den blev grundlagt på tre mål i en første halvleg, som AGF’erne aldrig formåede at komme tilbage fra.
Der resterer nu kun en enkelt kamp tilbage i denne sæsons A-Liga og det ligger nu fast, at AGF slutter sæsonen som nummer fem. Sidste kamp er den 13. juni ude mod Brøndby IF.
AGF K vs. HB Køge W / A-Liga / Ceres Park Vejlby / 31. maj 2026
0-3 (0-3)
7’ 0-1: Mwanalima Jereko,
16’ 0-2: Nadia Nadim
34’ 0-3: Nadia Nadim
AGF i Vejlby:
Marie Gade, Sofie Vendelbo, Silke Lynge Larsen, Julie Mathiasen, Johanne Guldbæk (81’ Laura Kjærsgård), Ea Rasmussen, Cecilie Johansen, Elvira Bull Nejmann (72’ Sofie Jørgensen), Sophia Parkegaard, Mie Lerche (46’ Sofie Lundberg), Signe Baattrup




