
SÆSONEN I TAL
09.06.2026 04:14
25/26 sæsonen er nu kommet lidt på afstand og fejringen af mesterskabet har lagt sig. Så nu er det blevet tid til at se lidt tilbage på den historiske 2025/2026 sæson.
Vi har samlet en masse tal og overskrifter fra sæsonen, der gav os det sjette danske mesterskab. De fem første kom i 1955, 1956, 1957, 1960 og 1986 - og så altså igen i 2026.
55.000
Så mange mennesker var samlet på tre lokationer for at se sæsonens sidste kamp mod Viborg FF den 17. maj. Næsten 12.000 i Ceres Park Vejlby og resten i Tivoli Friheden og på Tangkrogen.
32
Med sæsonens mest solide defensiv af alle hold, lukkede vi kun 32 mål i lige så mange Superliga-kampe.
2.06
Vi var det bedste udehold i sæsonen med et pointsnit på udebane på 2.06. Måske fordi vi var i stand til at score i samtlige udekampe i sæsonen. Det er 22 år siden et hold har gjort det senest.
681
Vi har haft ivrige kanter i denne sæson. I alt er der blevet sendt 681 indlæg ind fra AGF’erne - det er flest af alle i 3F Superligaen.
391.000
Så mange seere var der i gennemsnit til den mesterskabsafgørende kampe i Brøndby den 10. maj. Den kamp var medvirkende til, at vi i den netop overstået sæson ender med et seertal, der er næsten 30 % højere end i sidste sæson og det næsthøjeste i hele 3F Superligaen.

11.573
I sæsonens sidste kamp satte vi ny stadionrekord på Ceres Park Vejlby med 11.573. Det var tredje gang i sæsonen, at der blev sat stadionrekord i Vejlby.
11
11 gange scorede vi på hovedstød - det var flest af alle i Superligaen.
21
Så mange mål blev der scoret i sæsonens fire kampe mod Viborg FF efter den sidste kamp endte 6-2.
6
Seks AGF’ere spillede alle i kampe i 3F Superligaen i skikkelse af Felix Beijmo, Eric Kahl, Gift Links, Henrik Dalsgaard, Tobias Bech og Patrick Mortensen, der var på banen i samtlige 32 kampe i den forgangne sæson. Alle spillere er i top ti over flest spillede minutter.
3
Kun tre gange tabte vi en kamp i 25/26 sæsonen - og kun enkelt gang tabte vi en kamp på udebane.
62
Vi scorede 62 mål i sæsonen. Her stod Tobias Bech for 12 mål og blev vores topscorer i sæsonen. Patrick Mortensen og Kristian Arnstad scorede hver ni mål.
9
Ni gange kunne Jesper Hansen notere sig for et clean sheet. Dermed er Hansen nu samlet oppe på imponerende 148 clean sheets i alt i karrieren.

3.505
AGF blev omtalt i nationale medier mere end 3.500 gange i ugen mellem kampen i Brøndby IF den 10. maj og hjemmekampen mod Viborg FF den 17. maj.
4
Også i denne sæson nåede vi semifinalen i Oddset Pokalen. Det er fjerde gang, vi gjorde det i de sidste seks år.
19
Næsten 20 gange tog vi en sejr i den forgangne sæson
4
Fire gange i sæsonens løb blev en AGF’er kåret til Månedens Spiller i 3F Superligaen. Først Frederik Tingager, dernæst Kristian Arnstad og så tog Henrik Dalsgaard titlen i både april og maj måned.
46.000
Aldrig før har så mange erhvervet sig en AGF-spillertrøje, som der i den forgangne sæson er blevet solgt 46.000 af.
501
Over 500 gange fik vi sat en afslutning ind mod modstanderens mål. Det gav en xG (Forventet mål) på 60,5 og en bunke på 96 store målchancer.
30
Vi har hørt meget om, at det er 40 år siden, vi senest vandt mesterskabet. Da vi ved juletid lå nummer et var det 30 år siden, vi senest havde gjort det.

8
Efter runde 8 lå vi nummer et i 3F Superligaen og gjorde det helt frem til runde 28 og 29, hvor vi var nummer to i et par uger og tog så førstepladsen tilbage i runde 30.
29
29 forskellige spillere har fået spilletid i denne sæson. Det er lige fra Eric Kahls næsten 100 % spilletid til James Bogere, der fik få minutter i de sidste kampe.
17
17 år var den yngste spiller i sæsonen, da Tómas Óli Kristjánsson kom ind mod Sønderjyske den 9. november, mens Jesper Hansen blev den ældste spiller i sæsonen med sine 41 år.
8
Otte gange fik vi tildelt et straffespark i sæsonens løb. Det er ét mindre end FC København og to flere end Sønderjyske som nummer tre.
4
Fire AGF’ere var på 3F Superligaens Årets Hold ifølge statistikerne, som så Gift Links, Felix Beijmo, Henrik Dalsgaard og Tobias Bech som en del af årets hold. På det hold, som de danske fodboldfans valgte, var der hele syv AGF’ere på, hvor Jesper Hansen, Kristian Arnstad og Kevin Yakob gjorde de første fire AGF’ere selskab.




