LANDSHOLDSUPDATE: FLERE AGF’ERE I AKTION 

Foto: DBU — 02.06.2026 07:55

Turneringerne ligger stille og det er snart VM-tid og landsholdstid for senior og ungdom, hvor flere AGF’ere skal i aktion for deres land.  

Til det kommende VM er AGF repræsenteret ved Kevin Yakob, som er blevet udtaget til Iraks VM-trup, der til VM er i pulje med Frankrig, Senegal og Norge. Irak spiller deres første kamp den 17. juni mod Norge. 



Uganda skal ikke med til VM. Men spiller alligevel to testkampe i den kommende tid, når de møder Tanzania og Madagaskar i Marokko senere i juni.  Og her er den unge AGF’er James Bogere udtaget efter han i den netop afsluttede sæson fik sin seniordebut. 

Oven på en forrygende sidste kamp, hvor han scorede de to sidste mål i 6-2 guldsejren over Viborg FF, skal unge Tómas Óli Kristjánsson også i aktion for sit land efter han er blevet udtaget til Islands U19 landshold, som skal spille EM-kvalifikation mod Georgien og Montenegro den 6. og 9. juni.



På kvindesiden er flere AGF’ere blevet udtaget til de danske ungdomslandshold. Alba Jakobsen, Amalie Klausen og Dagmar Jørgensen skal med det danske U16 landshold til Holland, hvor de her i starten af juni spilles to testkampe mod Holland og Norge. 



U19 pigelandsholdet skal spille testkamp i Wales og her er Sophia Parkegaard med. 



Det danske U23 kvindelandshold skal møde Tyskland over to testkampe i Halle og i Leipzig mellem den 4. og 8. juni. Her er tre AGF’ere repræsenteret ved Marie Gade, Elvira Nejmann og Julie Mathiasen. 

Held og lykke til alle AGF’ere med de kommende landsholdsopgaver.