INTERNATIONALE MODSTANDERE VENTER I SOMMEROPSTART 

10.06.2026 11:42

Skotsk og belgisk modstand venter i opstarten

Der er stadig lidt sommerferie endnu for Superliga-truppen, som returnerer til Fredensvang i næste uge, hvor forberedelserne til den nye sæson starter.

Første gang man kan opleve de nykårede danmarksmestre, er til en showkamp i Ebeltoft den 22. juni, når vi besøger vores samarbejdsklub, Ebeltoft IF. Her kan man møde spillerne fra kl. 15 og så spiller vi showkamp kl. 17 mod et udvalgt hold fra Djursland. 



Efter besøget i Ebeltoft venter så et opstartsprogram med fire testkampe, hvor vi kan se frem til møde både danske og udenlandske klubber. 



Vi kan således glæde os til en testkamp mod skotske Motherwell F.C, der sluttede sæsonen som nummer fire i den skotske Premier League og derfor også kan se frem til europæisk fodbold i den kommende sæson. 

Det forbereder de sig blandt andet til med en tur til Danmark, hvor de den 5. juli gæster Aarhus.

Som kampen kommer tættere på, skal vi nok informere om muligheden for at se kampen mod Motherwell FC, der sendes direkte på AGF Play+

Få dage efter kampen mod Motherwell rejser truppen så på en lille træningslejr i Belgien den 9. juli, hvor vi den 11. juli spiller testkamp mod belgiske Royale Union Saint-Gilloise fra Bruxelles.

Testkampen spilles for lukkede døre, men kan ses direkte på AGF Play+ 



Royale Union Saint-Gilloise blev i 2025 belgisk mester og har tidligere spillet både Europa League og Champions League. I den netop overståede sæson vandt de pokalen og blev nummer to ligaen, og skal derfor - ligesom Motherwell og os selv naturligvis - spille europæisk i den kommende sæson. 



Udover Motherwell og Union, møder vi også Viborg FF og AC Horsens. Det samlede opstartsprogram ser sådan her ud: 

Mandag 22. juni kl. 17: Showkamp: Djursland vs. AGF 


Lørdag 27. juni kl. 13: AGF vs. Viborg FF



Søndag 5. juli kl. 13: AGF vs. Motherwell FC

Lørdag 11. juli kl. 14: Union Saint-Gilloise vs. AGF 



Onsdag 15. juli kl. 14: AGF vs. AC Horsens 

Følg alle kampene direkte på AGF Play+. Se mere her, hvis du endnu ikke er med.