FOKUS PÅ FREMTIDEN MED FOCUS MODULER 

12.06.2026 04:49

Velkommen til FOCUS Moduler

Det er vigtigt med optimale rammer for arbejdslivet. Det ved de om nogen i FOCUS Moduler A/S, der er ny Bronzepartner i AGF. 


FOCUS Moduler er en virksomhed med hovedsæde i Randers, hvor de fra 5.000 m² store produktionsfaciliteter og 25.000 m² lagerplads, tilbyder skræddersyet modulbyggeri og pavillonløsninger fra egen produktion til alle typer formål. 



FOCUS Moduler leverer overalt i Danmark og har også mange opgaver i Aarhus, hvor de nu er ny Bronzepartner i AGF på en aftale fra 1. juli 2026 og to år frem. 



Dermed tager FOCUS Moduler også med på rejsen ind på en ny hjemmebane for AGF, der står klar i Kongelunden om under et år.



- Som alle andre har vi fulgt AGF’s udvikling gennem de senere år, hvor der er blevet bygget på med et skridt ad gangen og med et solidt fundament - ligesom vi gør hos os.

- Og det har været en stor glæde at opleve det aktuelle danske mesterskab og den begejstring og fællesskab det har affødt i hele den østjyske region, og nu glæder vi os til at blive en del af fællesskabet og støtte klubben i de kommende år, siger Claus Glud Løgager, der er salgschef og indehaver af FOCUS Moduler. 



 

 

Om FOCUS Moduler 
Med mere end 30 års erfaring inden for pavillon- og modulbyggeri har FOCUS Moduler opbygget en stærk ekspertise i produktion, salg og udlejning af modulløsninger til kontorer, skoler og institutioner, midlertidige boliger samt byggepladser, hvor firmaet tilbyder kunder kontor- og velfærds faciliter. 

Virksomhedens kompetente medarbejdere sikrer, at opgaverne bliver gennemført hurtigt, enkelt og professionelt - altid med fokus på kvalitet, fleksibilitet og kundens behov. God kvalitet til yderst konkurrencedygtige priser med personlighed har været nøgleordene bag FOCUS Modulers succes.



Se mere her >>>