
FÅ DET FULDE OVERBLIK: BILLETSALG I DEN KOMMENDE SÆSON
17.06.2026 11:00
Vi justerer vores billetsalgsmodel til den kommende sæson på baggrund af erfaringerne fra sidste sæson og særligt mesterskabsspillet. Få det fulde overblik over ændringerne her.
Nu er programmet for den kommende sæson ved at være fastlagt, og i den forbindelse har vi opdateret vores model for billetsalg til hjemme- samt udekampe.
Vi fortsætter med at tilpasse modellen frem mod det nye stadion i Kongelunden.
Vi opfordrer alle fans til fortsat at fokusere på deres AGF-score, da den kommer til at få betydning for billetsalget i den kommende sæson, og fremadrettet på det nye stadion i Kongelunden.
Kortere salgsperioder
I juli og august skal vi sælge billetter til op til 11 kampe. Vi har tidligere afviklet forsalg til Superliga-hjemmekampe på 4 dage samt udebanekampe på 2 dage. Men på grund af det øgede antal kampe vil vi afvikle forsalget hurtigere:
-
Superliga-hjemmekampe: Salget afvikles over 2 dage
-
Superliga-udekampe og europæiske hjemme- og udekampe: Salget afvikles over 1 dag
Sådan ser et typisk salg ud
Med forbehold for ændringer, forventer vi at afvikle salgene efter nedenstående modeller, når vi skal sælge Superliga- og europæiske kampe.
|
|
Gruppe |
Antal |
|
Dag 1 |
Kl. 12.00: Billetabonnenter kan hente billet
|
1 billet pr. abonnement |
|
Dag 2 |
Kl. 12.00: Fans med høj AGF-score får adgang* Kl. 13.00: Næste AGF-score-pulje* Kl. 14.00: Play+-abonnenter samt øvrige score-puljer Kl. 15.00: Frit salg
|
Fra 2 billetter pr. bruger** |
*Vi sætter det specifikke antal point fra kamp til kamp, men bestræber os på et fast interval.
**Antallet af billetter bliver meldt ud fra kamp til kamp med udgangspunkt i forventet efterspørgsel.
|
|
Gruppe |
Antal |
|
Dag 1 |
Kl. 12.00: Fans med høj AGF-score får adgang*
Kl. 13.00: Næste AGF-score-pulje*
Kl. 14.00: Billet- og Play+-abonnenter samt øvrige score-puljer
Kl. 15.00: Frit salg |
Fra 2 billetter pr. bruger** |
AGF-score belønner fremmøde
Vi tilgodeser de fans, der kommer til flest kampe. Derfor tager vores model udgangspunkt i, at din AGF-score afgør din adgang til billetsalgene.
Det er vigtigt, at billetterne er knyttet til de rette profiler, så alle i din gruppe optjener deres egne point.
Din AGF-score optjenes ved fremmøde til Superliga-, pokal- og europæiske kampe.
Billet- og reservationsabonnenter: 24 timers fortrinsret
Billet- og reservationsabonnenter har 24 timers eksklusiv adgang til at hente deres inkluderede billet – mod tidligere 48 timer. Du har to muligheder:
-
Hent din billet inden for de 24 timer, og køb eventuelle ekstra billetter, når du rammer din efterfølgende score-pulje.
-
Vent til score-puljerne åbner, og hent din inkluderede billet samt tilkøb eventuelle ekstra billet(ter) samlet – så I kan sidde sammen fra starten. Vær obs på at din fortrinsret kun er sikret, hvis du henter din billet inden for de 24 timer.
Vi er klar over, at mange abonnenter ønsker at tilkøbe billetter til venner og familie. Med udgangspunkt i vores erfaring fra forårets billetsalg må vi konkludere, at vi i første omgang må opfylde vores forpligtelse over for alle abonnenter, så de er sikret deres billetter.
Derefter mener vi, at det er mest fair, at billet- og reservationsabonnenter sidestilles med øvrige fans, med samme fremmøde på stadion, når der skal tilkøbes billetter til venner og familie.
Henter du ikke din inkluderede billet inden for de første 24 timer, kan du fortsat hente den, indtil kampen eventuelt meldes udsolgt.
Billetinfo og feedback
Vi melder løbende ud, hvor mange billetter der er til rådighed i hver pulje, og vi kommunikerer salgstidspunkter i så god tid som muligt.
Feedbacken fra vores tilskuere i løbet af sidste sæson har været konstruktiv, og vi sætter stor pris på engagementet fra vores fans.



