
NYTTIG INFORMATION INDEN LØRDAGENS SÆSONPREMIERE I 3F SUPERLIGA
24.07.2026 08:00
Lørdag aften tager vi hul på en ny 3F Superliga-sæson, når Brøndby IF gæster Ceres Park Vejlby.
Efter en lang ventetid er 3F Superliga tilbage, og lørdag aften byder vi Brøndby IF velkommen i Aarhus til sæsonens første kamp. Ceres Park Vejlby er udsolgt til opgøret.
Dørene åbner kl. 16.45, og vi anbefaler, at du kommer i god tid, så du er på plads, inden kampen fløjtes i gang.
Man kan her orientere sig om adgangsforhold, transport mv. til Ceres Park Vejlby >>>
Hold også øje med de informationer, vi sender ud til alle med billet.

Der er gode transportmuligheder til Ceres Park Vejlby, hvor man kan komme til via flere forskellige busruter med Midttrafik og Letbanen.
Se mulighederne for offentlig transport her >>>
Ligesom i sidste sæson kan du med billet til AGFs hjemmebanekamp, hente en gratis billet til bybussen. Læs mere om den gratis busbillet på Midttrafiks hjemmeside.
Gør din billet klar
Hvis man ikke allerede har hentet den, er det en god ide at hente AGF-appen, hvor man kan opbevare og vise sin billet, samt få nyttige informationer om kampen, ligesom appen naturligvis er fyldt med en masse godt indhold om AGF.
Gør billetten klar på forhånd - helst i din telefon, men den kan også printes - så går indgangen nemmere for alle.
Husk også benytte Click & Collect, der gør din bestilling på stadion langt nemmere og hurtigere. Se mere om det her. Du kan allerede nu bestille på bestil.agf.dk og afhente din ordre på kampdag, når det passer dig.
På gensyn til en ny stor fodboldaften i Vejlby.



