UKRAINSK MODSTAND I NÆSTE TESTKAMP

Foto: Fckryvbas.com — 18.01.2026 14:29

Mandag kl. 16 tester vi mod FC Kryvbas Kryvyi Rih fra Ukraine.

I morgen mandag den 19. januar gælder det opstartens anden testkamp og den første på træningslejren i Spanien, når vi møder FC Kryvbas Kryvyi Rih fra Ukraine. Det er en kamp man kan se på AGF Play+ mandag kl. 16. 



Det er vores første møde med Kryvbas som den ukrainske klub også kaldes og hvor man udtaler y’et som et i.

FC Kryvbas Kryvyi Rih kommer fra byen Kryvyi Rih, der ligger i den centrale del af Ukraine, hvor floderne Inhulets og Saksahan flyder sammen

.

Kryvbas er som os også på træningslejr i det sydlige Spanien, hvor de har været afsted siden 10. januar. I sidste uge spillede de træningskamp mod FC Midtjylland og møder altså igen et dansk hold mandag. 

Kryvbas Kryvyi Rih spiller i Ukrainian Premier League - den øverste liga i ukrainsk fodbold, og har i de seneste år markeret sig med deltagelse i europæiske kvalifikationskampe og vandt i 2024 bronze i hjemlandets turnering. 



I Europa tabte FC Kryvbas til Viktoria Plzeň fra Tjekkiet i forsøget på at kvalificere sig til Europa League i 24/25 sæsonen. Derefter tabte de også play off til Conference League med et nederlag til spanske Real Betis.  



Holdet trænes af den hollandske træner; Patrick van Leeuwen og er et international hold med spillere fra Ukraine, men også fra lande som Kroatien, Israel, Brasilien 



FC Kryvbas har en stor ungdomsafdeling med et akademi, ligesom de også har et kvindehold, der konkurrerer i den øverste ukrainske liga.



I den ukrainske Premier League 2025/26 ligger FC Kryvbas Kryvyi Rih i vinterpausen på en femteplads og forbereder sig nu på foråret, hvor de som os her i Danmark også starter igen i februar.  



Trods Ukraine jo stadig er et land i krig, spilles de fleste ligakampe nu i hjemlandet, hvis klubberne ikke er direkte påvirket af krigen. Der bliver spillet på stadions i relativt mere sikre områder - mange steder i det vestlige og centrale Ukraine, og med sikkerhedsregler for publikum, hvor luftalarmer kan medføre midlertidige pauser i kampene.



Nogle klubber som Shakhtar Donetsk er dog blevet genhuset fordi deres oprindelige stadion ikke kan bruges under krigen. 

Det er vores første møde med FC Kryvbas, men vi har to gange tidligere testet mod hold fra Ukraine. Vi har tidligere mødt FK Illitiivets i en testkamp i 2012 og Metalist Kharkiv i en testkamp i 2005. 

Her i 2026 gælder det så en ny testkamp, når vi spiller mod FC Kryvbas mandag kl. 16. Se med på AGF Play+