
BILLETINFO: AGF – FCM - BILLETSALGET TIL POKALSEMIFINALE ÅBNER DEN 19. JANUAR
13.01.2026 08:30
Adgang til at købe billetter til den første pokalsemifinale på hjemmebane mod FC Midtjylland åbner mandag den 19. januar.
Aarhus danner rammen om den første pokalsemifinale, når FC Midtjylland kommer på besøg. Kampen spilles torsdag den 12. februar kl. 19.00 på Ceres Park Vejlby, og billetsalget åbner allerede på mandag.
Billetsalget åbner i en prioriteret rækkefølge via billet.agf.dk:
Prioriteret adgang til billetsalget:
- Mandag den 19. januar kl. 12.00: Billetsalget åbner for abonnenter
- Onsdag den 21. januar kl. 12.00: Billetsalget åbner for Play+-abonnenter og brugere med en AGF-score på 50 eller derover.
- Torsdag den 22. januar kl. 12.00: Billetsalget åbner for alle øvrige AGF-fans.
Kom foran i køen med AGF Play+:
Med et AGF Play+ abonnement kommer du foran i køen i billetsalget til kampen. Med abonnementet kan du samtidig livestreame alle holdets preseason træningskampe - den første allerede torsdag den 15. januar.
Læs mere om abonnementet her. Køb dit AGF Play+ abonnement på billet.agf.dk eller i din AGF-app.
Vigtigt for abonnenter:
Billetabonnenter har ikke adgang til semifinalerne i Oddset Pokalen, men får forkøbsret i første pulje. Øvrige billetter kan samtidig tilkøbes fra første pulje.
Det samme gælder for abonnenter med reservationsabonnement. Som reservationsabonnent får du mulighed for at købe din faste plads i de første 48 timer, før den frigives til åbent salg.
Vil du sidde sammen med venner?:
For at sikre pladser ved siden af hinanden skal I være koblet sammen på billet.agf.dk. Når I er tilknyttet, kan én person hente billetter på vegne af gruppen.
Du finder en guide – samt en video, der forklarer funktionen – her.
AGF-score:
Er du i tvivl om din AGF-score?
Du kan finde den på mit.agf.dk, hvor du logger ind med dit LigaLogin – det samme login, du bruger på billet.agf.dk og i AGF-appen.
Læs mere om AGF-score her.
Bemærk: Der er ikke fysisk billetsalg på Ceres Park Vejlby.



