AGF TALENT SENDER SPILLERE TIL SPANIEN 

20.01.2026 19:02

U17 og U19 spillere på træningslejr

AGF’s superligatrup er i øjeblikket på træningslejr i Spanien lidt syd for Alicante i det sydøstlige Spanien.

Fra onsdag får holdet selskab af en gruppe unge spillere fra AGF Talent, som rejser på træningslejr det samme sted som førsteholdet.



Det drejer sig om følgende spillere fra U17 DM eller U19 DM holdet: 

Marius van der Raad

Ekimini Ime
Ibrahim Traoré
Emil Helt
Andreas Harsløf
Adam Fuglsang
Liam Eggert
William Laugesen
Johan Friis Mortensen
Silas Bager
James Bogere

Tristan Theilade Thomsen

I forvejen er en mindre gruppe young guns allerede i Spanien med Superliga-truppen i skikkelse af Otto Lyhne, Mouhammade Camara, Oskar Haugstrup, Zander Grantzau og Christian Storch, der alle - på nær Lyhne - fik spilletid i lejrens første testkamp mandag eftermiddag. 

- Vi havde sidste år succes med at sende en større gruppe U17 og U19 spillere afsted på en træningslejr samtidig med Superligaen. Så nu gør vi det igen i år. 



- Her kan de unge spillere blive inspireret og se, hvordan førsteholdet arbejder, de kan træne med Superligaen, hvis situationen byder sig. Og ellers træner de sammen og gør sig klar til foråret, der for begge holds vedkommende tegner rigtig spændende med deres gode placeringer i DM-Ligaen, fortæller talentchef i AGF, Marc Søballe med henvisning til, at U17 holder vinterpause på førstepladsen i DM-ligaen, mens U19 er nummer to. 

Der er planlagt en enkelt træningskamp for U19 holdet under opholdet i Spanien, når de tirsdag den 27.1 møder et lokalt U19 hold fra Murcia i en kamp, som kan følges på AGF Play+



De unge spillere vender retur til Aarhus sammen med Superliga-truppen i næste uge. 

Den 14. februar genoptages DM-ligaen for U17 med en udekamp mod FC København, mens U19 starter den 21. februar med en hjemmekamp mod FC Midtjylland. 



Husk at alle U19’s hjemmekampe og udvalgte udekampe i foråret kan følges direkte på AGF Play+