YOUNG GUNS KLAR TIL FORÅRET 

13.02.2026 07:32

AGF Talent er snart igennem vinteropstarten og klar til et spændende forår. U17 starter allerede DM-ligaen igen på lørdag på udebane.



Det har været en god vinterpause for de to ældste AGF Talent-hold, hvor en gruppe U17 og U19 spillere har været på træningslejr med Superligaen i Spanien.

U17 har derudover spillet tre træningskampe mod Vendsyssel U19, Horsens og Lyseng, der alle tre er blevet vundet. Så holdet står bedst mulig rustet til et forår i DM-Ligaen, hvor førstepladsen skal forsvares. 



Og det arbejde starter allerede på lørdag den 14. februar med en topkamp i DM-Ligaen, når rækkens nummer tre; FC København venter på udebane kl. 15.30. 



U19 kan notere sig tre sejre og et nederlag i opstartens fire testkampe. Lørdag venter endnu en, når U19 spiller testkamp mod Vejgaards 3. divisionshold.

Næste weekend starter U19 så forårets DM-Liga hjemme mod FC Midtjylland den 21. februar kl. 13 i en kamp, der kan følges direkte på AGF Play+ 



U19 starter foråret fra en andenplads i DM-Ligaen med et enkelt point op til førerholdet fra FC København. 



AGF U15 DM starter deres 2026 den 28. februar på udebane mod FC København.



AGF U19 Pige DM har noget længere tid til deres første kamp. De starter først den 6. marts med en hjemmekamp mod Kolding IF. Samme dag og mod samme modstander starter AGF U17 Pige DM.



Husk, at du kan følge AGF’s U19 drenge i kamp direkte på AGF Play+ hele foråret, når vi sender alle hjemmekampe og udvalgte udekampe.