U19 TABTE FORÅRSPREMIERE

23.02.2026 06:26

Det blev til et 1-2 nederlag, da AGF U19 DM tog hul på deres 2026.

I weekenden genoptog AGF U19 DM ligaholdet sæsonen med forårets første kamp.

Her var FC Midtjylland på besøg på Fredensvang i tæt og til tider også dramatisk kamp, der endte 1-2 til gæsterne.



Det skete efter en kamp, hvor FC Midtjylland kom foran efter en lille halv time i første halvleg. Kort inde i 2. halvleg slog AGF tilbage, da Ekemini Ime udlignede. Men da så selv samme Ime rendte ind i en udvisning efter en times tid blev det en sværere kamp.

Og med 15 minutter tilbage scorede FCM igen til 1-2 og selv om midtjyderne også modtog et rødt kort skete det så sent, at AGF’erne ikke kunne nå at udnytte det og komme tilbage og må altså erkende et nederlag i årets første kamp. 


Med resultatet er U19 nu på en sjetteplads, men dog stadig tæt på toppen med tre point op til andenpladsen. Næste kamp for U19 er på udebane mod FC Købehavn den 28.2 


U17 DM spillede ikke i weekenden og spiller først deres næste kamp i ligaen den 7. marts.

AGF U19 og U16 pige DM genoptager deres turnering dagen efter den 8. marts.