
MORTENSEN MED ENDNU EN MILEPÆL
24.02.2026 07:24
Patrick Mortensen passerede i søndagens kamp en ny flot milepæl i sin AGF-karriere.
Da vi søndag aften spillede mod Viborg FF i Ceres Park, var Patrick Mortensen endnu en gang en del af AGF-holdet, da vi vandt 5-2. Dermed kunne vores anfører notere sig for en ny flot milepæl i sin fodboldkarriere.
Kampen søndag var nemlig Superliga-kamp nummer 122 i træk for Patrick Mortensen - det vil sige, at han nu har optrådt i samtlige Superligakampe vi har spillet siden 28. runde i 2021/2022 sæsonen.
Ifølge Danskfodbold.com er det ny rekord for en markspiller i 3F Superligaen, da Mortensen i søndags passerede Magnus Kofod Andersen fra FC Nordsjælland.
Og han er dermed den højeste markspiller på listen, som toppes af tidligere målmand i AaB Jimmy Nielsen, der spillede imponerende 374 Superligakampe i træk for AaB og for VB. Derefter kommer Lars Høgh, Arkadiusz Onyszko, Nicolai Larsen og Jesper Christiansen, hvorefter Patrick Mortensen nu er den højest placeret markspiller på listen.
Det er han fordi han nu har været på banen i samtlige 122 kampe siden den 1. maj 2022, hvor han kom tilbage efter afsonet karantæne i runden forinden, og han har siden holdt sig både skades- og karantænefri.

- Selvom han er ved at oppe i alderen, så viser det, at når du kan være med i 122 kampe i træk, så tager du vare på dig selv, og så kan du også noget - ellers har du ikke kunne opnå det. Og Patrick har været fuldstændig fantastisk for AGF - og er det stadigvæk. Han laver mål og kommer frem til chancer, så det ser fortsat rigtig godt ud, sagde cheftræner Jakob Poulsen efter søndagens kamp.
I alt har Patrick Mortensen - der fik debut for AGF den 8. februar 2019 mod EfB - spillet 220 Superliga-kampe for AGF. Det er næst-flest efter tidligere målmand, Steffen Rasmussens 308. I de Superliga-kampe har Patrick Mortensen scoret 103 mål.
De 122 kampe i træk kommer efter vi fornylig markerede 250 kampe i alt for AGF for Patrick Mortensen, der også nærmer sig alletiders mest scorende AGF’er gennem tiderne. Det kan man se mere om her.
Tager du med til Vejle på søndag og bakker Mortensen og Co. op i grundspillets sidste kamp? Så find din billet her >>>




