
AGF’ERE PÅ UNGDOMSLANDSHOLD
Foto: DBU — 16.02.2026 08:19
Seks unge AGF'ere skal med U16 Ungdomslandsholdet til UEFA turnering.
De danske landshold er så småt ved at vågne af deres vinterhi og de første udtagelser og aktiviteter i rødt og hvidt skal i gang.
De danske U16 ungdomslandshold for både drenge og piger rejser i denne uge til Tyrkiet, hvor træningsturneringen UEFA Development Tournament finder sted for begge køn.
For AGF deltager Silas Bager, Alba Jakobsen, Johan Friis Mortensen, Amalie Klausen, Tristan Theilade Thomsen og Dagmar Jørgensen.
I Tyrkiet skal de to hold tilbringe tid sammen udenfor kampbanen, mens U16 pigelandsholdet skal møde England, USA og Spanien og drengene skal møde England, Frankrig og Spanien. Begge hold spiller deres første kamp den 21. februar.
Held og lykke til de seks AGF’ere.




