
TRANSPORT-EKSPERT NY PARTNER: VELKOMMEN TIL NTG ROAD
07.08.2026 07:37
NTG Road i Aarhus er ny Guldpartner i AGF og tager med ind på den kommende nye hjemmebane.
AGF er stolte af at kunne byde velkommen til NTG Road Aarhus, der træder ind i AGF som ny Guldpartner i AGF.
NTG Road har rødder i den internationale transport- og logistikbranche og er ejet af transport- og logistikkoncernen; NTG | Nordic Transport Group.
Med en stor ekspertise inden for transport og logistik hjælper NTG Road, hver dag virksomheder med at få varer sikkert og effektivt frem til destinationer i Danmark, Europa og resten af verden.
Nu bliver de også en del af det stærke fællesskab omkring AGF i en ny aftale, der rækker frem til sommeren 2029. Dermed tager NTG Road Aarhus også med på rejsen ind på vores kommende nye hjemmebane, der indvies i Kongelunden næste år.
- Som virksomhed arbejder vi hver dag med at skabe forbindelser mellem mennesker, markeder og virksomheder, og vi ser mange naturlige paralleller mellem vores egen tilgang og de ambitioner og visioner, AGF har som fodboldklub.
- Det er ikke kun det store kollektive fællesskab om byens hold, der tiltaler os. Men også det stærke professionelle netværk AGF har opbygget gennem mange år - det glæder vi os nu til at blive en del af, siger Branch Manager, Lasse Sørensen fra NTG Road, der tilbyder fleksible og pålidelige transportløsninger i hele Europa med fokus på høj service, stærk lokal ekspertise og punktlige leverancer.

I Aarhus har NTG Road kontor og central på Samuel Morses Vej i Aarhus.
- Det giver god mening for os at engagere os i en klub, der samler så mange mennesker og virksomheder i regionen som AGF gør og vi ser frem til at være med til, at understøtte den positive udvikling, som klubben er inde, tilføjer Lasse Sørensen.
I AGF glæder vi os nu til at byde NTG Road Aarhus velkommen som ny Guldpartner i klubben og ser frem til et stærkt samarbejde både på og uden for banen.
- NTG Road er en del af et stort internationalt transportbrand, og vi er både stolte og ydmyge over den tillid, de udviser os med den nye aftale. Den er et bevis på, at AGF er attraktiv som samarbejdspartner og vi glæder os til at folde det nye samarbejde ud. Både allerede nu i den kommende sæson i Vejlby og når vi til næste år rykker ind på en ny hjemmebane, siger salgschef i AGF, Simon Christiansen Gandløse.

Om NTG Road
NTG Road er en del af NTG | Nordic Transport Group, med aktiviteter inden for vej-, bane-, luft- og søfragt. Med lokal tilstedeværelse i mere end 20 lande kombinerer virksomheden global rækkevidde med lokal indsigt og tilbyder skræddersyede transportløsninger til kunder på tværs af markeder og brancher.
NTG Road er et brand under NTG | Nordic Transport Group, som er en dansk multinational transportvirksomhed med hovedkvarter i Hvidovre.
Virksomheden tilbyder landfragt, luftfragt, søfragt samt lager, logistik og ekspres igennem en række forskellige datterselskaber i flere lande.
Se mere her >>>




