
TO SEJRE TIL YOUNG GUNS I WEEKENDEN
24.08.2026 06:20
Storsejr til U19 Pige DM over HB Køge og udesejr til U17 drenge DM i seneste runde.
Det blev til flotte sejre til to af AGF’s yngste hold i weekenden, hvor både drengene og pigerne tog en sejr.
DM drengene fra U19 og U17 var en tur i Haderslev for at spille mod Sønderjyske.
Her tabte U19 4-0, mens U17 genrejste lidt af æren bagefter med en 1-3 sejr i en kamp, hvor gæsterne fra Aarhus kom foran midtvejs i første halvleg ved to hurtige mål af Christian Jacobsen.
En reducering på straffespark inden pausen skabte fornyet spænding og først i kampens sidste minut slog AGF’erne sejren fast med et mål til slutresultatet 3-1 fra Alexander Holck Vibe.

I U19 Pige DM-rækken havde AGF søndag besøg af HB Køge og vandt hele 5-0 efter en flot kamp, hvor Dagmar Jørgensen, Cecilie Rose Nøhr og Alvide Ehlers stod for hjemmeholdets mål i en kamp, hvor HB Køge også blev noteret for to selvmål.
U16 Pige DM holdet kunne ikke følge op på det flotte resultat i deres kamp mod HB Køge og tabte 2-0.
Med weekendens resultater ligger både drenge og pige U19 DM nummer to i deres række.



