TILBAGEBLIK INDEN HISTORIENS TREDJE BESØG HOS BENFICA

Nogle gange er historien som en cirkel og man ender op, hvor man har været før. Sådan bliver det i de kommende to uger, når vi spiller to kampe mod S.L. Benfica fra Portugal i playoff til Europa League - den første på torsdag i Lissabon på Benficas hjemmebane; Estádio da Luz. 



For det er tredje gang, vi møder den portugisiske storklub i en europæisk turnering.

Lad os derfor - før den første af de to kampe - sætte os ind i en tidsmaskine og se tilbage på de fire kampe, der udgør en del af vores europæiske historie. Og vi starter som vi gør på torsdag - nemlig på udebane med de to udekampe, hvor vi har mødt S.L. Benfica. 

Første gang var den 8. marts 1961. Anden gang kom 26 år senere, den 4. november 1987. To forskellige fodboldtider, to forskellige AGF-hold og to meget forskellige kampe.

Men fælles for dem var scenen: et portugisisk fodboldtempel og en modstander, som på var vant til at spille med om de største europæiske triumfer og som begge gange endte i finalen.

Den allerførste kamp mod Benfica var også på udebane, da AGF's mesterhold (billedet) den 8. marts 1961 mødte Benfica i kvartfinalen i Mesterholdenes Europa Cup - det tidligere Champions League. 

Vejen var gået via sejre mod Legia Warszawa og Frederikstad i efteråret 1960 og på den anden side af nytår ventede så Benfica, som på det tidspunkt var på vej mod toppen af europæisk fodbold - kraftigt på vej. 



Den gang var der på flere måder stor forskel på de to mandskaber. For eksempel var AGF’erne ikke professionelle. AGF var stadig et amatørhold og spillerne havde et arbejde ved siden af fodbolden. 

Benfica var derimod en professionel stormagt med et hold, der allerede var godt i gang med sæsonen i Portugal. Benfica toppede den hjemlige tabel og var på vej mod klubbens 11. portugisiske mesterskab, mens AGF'erne kom fra en lang vinterpause.

Det faktum, at AGF-spillerne den gang ikke fik penge for at spille fodbold, vakte i øvrigt så stor opsigt i Portugal, at da Benfica besøgte Aarhus i returkampen kom nogen af spillerne på virksomhedsbesøg hos blandt andre Bruno Jensen, der arbejdede på et havnen, når han ikke spillede for AGF.



En anden forskel var, at da kampen skulle spilles havde AGF ikke spillet en betydende turneringskamp siden november året før. Derfor tog AGF’erne på et træningsophold i Madrid som optakt til kvartfinalen.

Her tabte AGF 0-2 til Real Madrid i en opvisningskamp på Bernabéu, men opholdet gav holdet noget af den kampform, som man manglede efter vinterpausen og gav samtidig en forsmag på det store stadion syd på. 


- Vi har haft stor gavn af træningsopholdet her i Madrid, men jeg sætter ikke næsen op efter en sejr i Lissabon. Alle har fortalt mig, at Benfica spiller strålende for øjeblikket. Hvis vi kan slippe med et nederlag på et eller et overskydende mål, tror jeg, vi kan vende slaget til vores fordel i Aarhus, sagde daværende AGF-træner Geza Toldi. 



Efter Madrid gik turen til Lissabon og det ikoniske Estádio da Luz som nutidens kamp også skal spilles på - dog i en moderne form.

Her var 57.100 tilskuere på plads, da Benfica og AGF gik på banen. De kraftige projektører lyste banen op, og hjemmeholdets publikum satte fra begyndelsen rammen om en kamp, hvor AGF fik meget lidt plads til at spille fodbold på sine præmisser.

For Benfica pressede os langt tilbage. Ifølge samtidige beskrivelser spillede århusianerne med en meget defensiv organisation, hvor op mod otte spillere kunne befinde sig i forsvaret.

Det første mål kom efter 20 minutter, da José Águas headede Benfica foran. Dermed mærkede AGF’erne for første gang, hvor målfarlig José Àguas var. Han var den gang den store profil for Benfica, og blev 1960/61 topscorer i både den portugisiske liga og i Europa Cuppen. 

Kort efter pausen blev opgaven endnu vanskeligere. José Augusto gjorde det til 2-0 på straffespark. Men AGF svarede hurtigt igen. Bare få minutter senere reducerede John Amdisen til 2-1 og gav os et resultat, der pludselig så mere interessant ud.

Glæden varede dog kort. For José Águas slog til igen og gjorde det til 3-1. Det mål blev også et symbol på de små marginaler, der var imod AGF. 

Den portugisiske bold var lettere end den tunge læderbold, som århusianerne var vant til hjemmefra, og AGF's målmand Henry From havde problemer med at kontrollere den. Og efter kampen erkendte den legendariske målmand da også, at han havde haft en vanskelig aften.

Alligevel var 3-1 ikke det katastroferesultat, AGF havde frygtet. Cheftræner Geza Toldi havde inden kampen jo netop håbet et nederlag på højst et par mål, så vi stadig kunne have noget at spille for i returkampen. 

For Benfica var sejren blot endnu et skridt på vejen mod en historisk sæson. Klubben gik videre i turneringen og endte med at vinde Europa Cuppen for mesterhold efter en finalesejr over Barcelona. Men først skulle de en tur til Aarhus - mere om det inden vores nutidig returopgør den 27. august. 

26 år senere

Vores anden udekamp mod Benfica fandt sted i 1987. Kun 26 år senere, men der var sket meget med fodboldverden - også i AGF, der nu var professionelle og igen havde kvalificeret sig til den fornemste europæiske klubturnering og efter vi i første runde havde slået Jeunesse d'Esch ud. 

I anden runde ventede Benfica så. Den her gang var det returkampen efter første kamp i Aarhus var endt 0-0. Og dermed skulle alt afgøres i Lissabon, da AGF den 4. november 1987 gik på banen foran 55.000 tilskuere på Estádio da Luz, hvor hjemmeholdet havde den danske træner Ebbe Skovdahl på bænken. 

På papiret var Benfica igen storfavorit. Men situationen var meget anderledes end i 1961. AGF havde denne gang et resultat med hjemmefra, som betød, at Benfica var tvunget til at åbne kampen. Så for os handlede det om at holde portugiserne fra fadet så længe som muligt og selv komme på tavlen. 

Men efter 38 minutter kom det mål, som skulle afgøre hele opgøret, da Adelino Nunes sendte Benfica foran 1-0 - og det blev også kampens resultat mod et hold bestående af AGF-legender som Lars Lundkvist, Bent Wachmann, Troels Rasmussen og flere andre kendte spillere. 

Så i modsætning til i 1961 vandt Benfica ikke en stort, men slog os ud med den mindst mulige margen. 

AGF's europæiske eventyr sluttede, men forskellen fra 1961 var slående. Dengang havde Benfica vundet 3-1 i Lissabon og siden gjort det samlede nederlag stort.

I 1987 lykkedes det os at holde kampen helt tæt - og igen mod den endelige finalist. For som i 1961 gik Benfica denne sæson også i finalen, hvor de dog tabte i straffesparkskonkurrence til PSV Eindhoven. 

I 1961 var kontrasten næsten brutal: et dansk amatørhold med spillere, der arbejdede som blandt andet portør, bryggerichef, bankkasserer og optiker over for professionelle portugisiske stjerner.



I 1987 var afstanden mindre. AGF havde opbygget langt mere europæisk erfaring, og kampen blev tæt og AGF havde denne gang stået imod i en kamp, hvor ét mål skilte holdene.

På den måde er de to aftener i Lissabon næsten som to billeder af AGF's europæiske udvikling.

I 1961 var turen til Estádio da Luz et møde med en fodboldverden, som AGF kun lige var begyndt at træde ind i. I 1987 var vi stadig underdogs, men ikke længere turist i Europas største turnering. 



To aftener. 26 års mellemrum. To forskellige kampe på Estádio da Luz.

I 2026 gælder det så en ny og tredje kamp - denne gang om at komme i Europa League. 

1961 - Mesterholdenes Europa Cup, kvartfinale 1. kamp

Estádio da Luz

8.3 1961 kl. 21.45

SL Benfica - AGF: 3-1

Mål: 1-0 José Águas (20.), 2-0 José Augusto (49, straffespark), 2-1 John Amdisen (51.), 3-1 José Águas (58.)

AGF

Henry From, Erik Christensen, Bjarke Gundlev, Erik Jensen, Hans Christian Nielsen, Jørgen Olesen, Verner Hermansen, John Amdisen, Aage Rou Jensen, Peter Kjær - John Jensen. 

Træner: Géza Toldi

1987 - Mesterholdenes Europa Cup, 2. runde 2. kamp 
Estádio da Luz
4.11 1987 kl. 21
SL Benfica - AGF: 0-1
Mål: 0-1 Adelino Nunes (38.).

AGF:
Troels Rasmussen; John Stampe, Thomas Andersen (72. Karsten Christensen), Bjørn Kristensen, Bent Wachmann, Jan Bartram, Lars Lundkvist, Peter Vesterdahl, Kenni Andersen, Jan Lauridsen (42. Frank Pingel), Allan Reese. Træner: Allan Hebo Larsen.