
EFTER EVALUERING AF FØRSTE KAMP: OPDATEREDE ANBEFALINGER TIL EUROPÆISK HJEMMEBANE
03.08.2026 07:30
Vi har evalueret den første europæiske kamp på Randers Stadion. På baggrund af vores egne erfaringer og den værdifulde feedback fra vores fans har vi justeret en række anbefalinger. Her kan du få overblikket inden næste kampdag på vores europæiske hjemmebane.
Allerede onsdag den 5. august mødes vi igen på vores europæiske hjemmebane i Randers til AGF - Sabah FK i Chamions League-kvalifikationen.
Dørene til stadion åbner klokken 17.00 og kampstart er klokken 18.30.
Adressen til Randers Stadion er Viborgvej 92, 8920 Randers. Stadion kendes også som Cepheus Park.
Tusind tak for jeres brugbare feedback fra første europæiske opgør på Randers Stadion.
Randers Stadion
Vi spiller i Randers fordi vores midlertidige hjemmebane ikke kan godkendes til europæiske kampe. Derfor flytter vi til Randers, når vi spiller UEFA-kampe. Stadion i Randers har en kapacitet på cirka 9.000, hvoraf 450 pladser er i udebaneafsnittet.
Der kan gælde særlige forhold for fans på udvalgte afsnit af Vesttribunen, da tribunen normalt er forbeholdt VIP-gæster. Det betyder, at de sædvanlige stadionfaciliteter muligvis ikke vil være tilgængelige som normalt.
Der kan desuden være særlige regler og retningslinjer for netop dit afsnit. Vi anbefaler derfor, at du orienterer dig i vores FAQ, hvor vi løbende opdaterer informationen med relevante praktiske oplysninger.
Hvis der er vigtige informationer, som er relevante for dit afsnit, modtager du en mail med yderligere information.
Få styr på dit afsnit og indgang her.

Særlige AGF-togvogne til og fra Randers
Kommer man fra Aarhus anbefaler vi at man finder vej til Randers Stadion med bus eller tog. Der er gode muligheder for offentlig transport mellem Aarhus og Randers. Både tog og bus 118 kører mellem byerne hvert 30. minut.
Til næste europæiske kvalifikationskamp har vi koordineret kampstart med togafgangene fra Randers Stadion, så flere afgange kan nås kort efter kampens forventede afslutning.
Tog til Randers – information om særvogne
DSB indsætter særvogne til AGF-fans ifm. kampen mod Sabah FK onsdag d. 5. august.
Udrejse
- Afgang fra Aarhus H: kl. 16.45 (direkte til Randers)
- Ankomst Randers: kl. 17.10
- Særvogne: 91-92 og 95-96
Hjemrejse
- Afgang fra Randers: kl. 21.07
- Ankomst Aarhus H: kl. 21.43
- Toget stopper i Langå og Hadsten.
- Særvogne: 81-82, 91-92 og 95-96
Pris
- Tur/retur: 70 kr.
- Betales til fodboldguiden i forhallen på Aarhus H.
Vi opfordrer alle til at vise hensyn og behandle både fodboldguiderne og DSB's tog med respekt.
Find flere praktiske informationer i vores FAQ her.
Er kursen sat mod Smukfest? Til kampen er det også muligt at nå flere togafgange fra Skanderborg Station, så man kan finde en plads i en AGF-togvogn fra Aarhus både før og efter kampen.
Ændringer i trafikafviklingen efter kampen
Da parkeringsmulighederne ved stadion fortsat er meget begrænsede, opfordrer vi fans til at køre sammen til Randers. Kommer du i bil er de nærmeste parkeringsmuligheder:
- Arena Randers - 154 pladser.
- Randers Freja (ved boldbanerne) - 216 pladser.
- Water and Welness (OBS! betalingsparkering) - 79 pladser.
- Hvidemøllevej og Vasen - ukendt antal.
Vi anbefaler, at I, der parkerer nord for stadion, benytter afkørslen 39 Randers Nord ved kørsel til og fra området før og efter kampen.
Få det fulde overblik over parkering i vores FAQ her.
AGF merchandise:
Det vil igen være muligt at købe AGF merchandise i vores merchandise-bod bag indgang C. Boden åbner klokken 16.30.



