
BILLETINFO OM EUROPA LEAGUE PLAYOFF-KAMPE
12.08.2026 13:58
Her finder du alt, du skal vide om billetsalget til de to kommende Europa League Playoff-kampe.
Efter gårsdagens resultat mod Sabah FK overgår vi til Europa League Playoff-runden, hvor vi allerede kender tidspunkterne for hjemme- og udekampen. Hvem modstanderen bliver, afgøres endegyldigt i morgen, torsdag.
Det er dog med al sandsynlighed det portugisiske storhold SL Benfica, som venter. Alternativt bliver det Hearts FC fra Skotland, hvis de leverer overraskelsen i returopgøret mod SL Benfica efter et 6-1 nederlag i første opgør.
Kamptidspunkter
Første opgør i Europa League Playoff spilles på udebane torsdag den 20. august kl. 20:00 lokal tid (21:00 dansk tid).
Hjemmekampen spilles torsdag den 27. august kl. 20:00 på Randers Stadion.
Du kan sikre dig en plads både hjemme og ude samtidig – og være klar til begge opgør allerede fra på fredag d. 14. august.
Billetsalget åbner i en prioriteret rækkefølge via billet.agf.dk
Efterhånden som vi får kortlagt alle detaljer omkring Europa League Playoff-kampene, opdaterer vi løbende vores FAQ med ny information. Hold dig opdateret her frem mod kampene.
|
|
Gruppe |
Antal |
|
14/08/26 |
Kl. 12.00: AGF-Score 100+
Kl. 13.00: AGF-Score 70+
Kl. 14.00: Billet- og Play+-abonnenter eller AGF-Score 50+ |
HJEMME: |
|
14/08/26 |
Kl. 15.00: Frit salg |
Frit |
Da kapaciteten er begrænset, åbnes den næste pulje kun, hvis der fortsat er ledige pladser.
AGF-score belønner fremmøde
Vi tilgodeser de fans, der kommer til flest kampe. Derfor tager vores model udgangspunkt i, at din AGF-score afgør din adgang til billetsalgene.
Det er vigtigt, at billetterne er knyttet til de rette profiler, så alle i din gruppe optjener deres egne point.
Din AGF-score optjenes ved fremmøde til Superliga-, pokal- og europæiske kampe.
Du kan finde den på mit.agf.dk, hvor du logger ind med dit LigaLogin – det samme login, du bruger på billet.agf.dk og i AGF-appen.
Læs mere om AGF-score her.
Hvordan kommer jeg til at sidde sammen med mine venner?
Hvis du gerne vil sidde sammen med dine venner, skal I først koble jer sammen på billet.agf.dk. Når I er koblet sammen, kan du hente billetter på deres vegne og dermed sikre, at I får pladser ved siden af hinanden.
Vær opmærksom på, at I skal være i samme pulje. Hvis I er i forskellige puljer, kan I først hente billetter samlet, når den person, der er i den seneste pulje, får adgang til billetsalget.
Læs om vennefunktionen her.



