
BENFICA TOG OGSÅ ANDEN STIK
27.08.2026 19:13
Nu gælder det UEFA Conference League senere i år efter Benfica igen vandt 3-1 og dermed samlet 6-2-
Torsdag aften var en lille del af Randers igen hviie, da vi spillede returopgør i Europa League kvalifikationen mod SL Benfica, som blev mødt af et udsolgt og elektrisk Randers Stadion.
Den første kamp endte som bekendt 3-1 til portugiserne, så det var hjemmeholdet, som skulle score flest mål i aften, hvis vi skulle holde drømmen om Europa League i live.
Og allerede efter få minutter kom Rasmus Carstensen godt igennem på flanken, men blev nedlagt inden han kunne komme til et indlæg i hvad der for det meste af stadion lignende et stort frispark. Men play on, lød det fra dommeren i en positiv start fra hjemmeholdet.
Benfica kom også til lidt muligheder i kampens indledning. Et frispark blev lagt til bagerste stolpe, men hovedstødet gik forbi mål.
Vi kom langt bedre fra land i aften end i første kamp i Portugal, hvor vi hurtigt kom bagud. Hurtigt spil langs kanterne og et godt pres voldte gæsterne problemer. Men den helt store århusianske chance udeblev.
Det gjorde den desværre ikke for Benfica, som efter små 20 minutter spillede sig igennem og en afslutning fra kanten af feltet sad yderligt og så var gæsterne samlet foran 4-1. En ærgerlig udvikling på en kamp, hvor vi ellers var startede godt.

Vi svarede dog hurtigt igen og kort efter fik vi straffespark efter et godt AGF-angreb, hvor Mikael Anderson blev nedlagt i et brydergreb.
Desværre greb VAR-dommeren ind og kaldte hoved-dommeren ud og for at se situationen. Og han trak derefter sin afgørelse tilbage - intet straffespark til AGF.
Foran med 1-0 i aften og dermed 4-1 samlet havde Benfica det resultat de skulle bruge og de kunne spille lidt mere henholdende. Vi formåede dog stadig at få skabt chancer. Tobias Bech forsøgte sig efter en halv time, men han fik ikke fart nok i afslutningen.
Og kort efter var Bech ved at nå en god bold fra Anderson, men manglede lige en halv meter.´
Benfica ville nu stadig være med og voldte med deres tekniske offensive spillere os flere gange problemer. Men for det meste fik vi ryddet op eller også tog Mads Hedenstad fra i AGF målet med et par gode redninger. Så 0-1 efter de første 45 minutter.

2. halvleg
De sidste 45 minutter startede med en fin mulighed til Tobias Bech. Men hans skud blev blokeret.
Der var en del frispark i aften, som i perioder slog kampens rytme ned og det var ikke hele tiden, at kampens dommer var den mest populære person på banen hos hjemmeholdet. Så Benfica kunne afvente og bruge deres teknik til at holde på bolden og ellers slå til, hvis muligheden kom.
Med stillingen 0-1 skulle vi jagte tre mål for at bringe balance i regnskabet. Det er en stor opgave mod ethvert hold og især mod Benfica.
Men gutterne gjorde et bravt forsøg og søgte hele tiden mulighederne. Gift Links var ivrig og levende i aften og fik flere gange sat os i nogen gode situationer.
Foran næsten 9.000 AGF’ere, der havde taget turen til Randers og igen skabte en fantastisk ramme om kampen, skulle vi holde den svære balance at jagte mål, men heller ikke blotte os for meget. For så ville kampen defentivt være lukket.

Og med en lille times spil mislykkes den mission, da en portugiser fik for meget plads i vores felt og kunne udplacere en chanceløs Mads Hedenstad.
Men så kom AGF tilbage. Rasmus Carstensen tog et stærkt drev og kom til Benficas felt, hvor han afsluttede flot til en reducering, der skabte stor begejstring på Randers Stadion, der bakkede gutterne eminent op i den svære opgave.
Jublen var dog næsten ikke stilnet af før Benfica scorede igen, da Gianluca Prestianni sparkede bolden i det lange hjørne.
Holdet gav alt de havde i sig i dag, men i sidste ende var det ikke nok til et samlet avancement til Europa League
I stedet skal vi spille UEFA Conference League. Der trækkes lod til efterårets liga-spil i morgen - fredag.
Næste kamp er også i Randers, når vi er udehold i 3F Superligaen på søndag kl. 16, hvor der er udsolgt på udebaneafsnittet.
AGF vs. SL Benfica / Europa League playoff, kamp 2/ Randers Stadion / 27.8 2026
3-1 (0-1)
19’ 0-1: Gianluca Prestianni
57’ 0-2: Rafa Silva
60'.1-2: Rasmus Carstensen
61' 1-3: Gianluca Prestianni.
Advarsler
AGF: Mouhammade Camara, Rasmus Carstensen,
Tilskuere: 8.945
AGF i Randers:
Mads Hedenstad,Jacob Andersen, Mouhammade Camara, Luka Callø (69' Colin Rösler) Rasmus Carstensen, Jens Jønsson, Kristian Arnstad (62' Magnus Knudsen) Gift Links (84' Frederik Emmery) Tobias Bech, Janni Serra (46' Stefen Tchamche) Mikael Anderson( 62' Sebastian Jørgensen)




