
U19 SEJREDE I BRØNDBY
12.04.2026 15:10
Overblik over weekendens resultater i AGF Talent
Det blev en weekend med tætte kampe og flere straffeafgørelser for AGF’s akademister, da der lørdag blev spillet flere kampe.
Drengene mødte Brøndby IF på udebane, hvor det blev til en 2-0 sejr til U19 DM drengene. Efter sin debut dagen før i Superligaen var James Bogere med U19 i Brøndby, og her fik han scoret efter allerede otte minutter.
Dermed var AGF foran i det meste kampen, som blev afgjort af William Thomasen, der scorede til 2-0 med ti minutter igen.
Med sejren rykkede U19 tættere på top tre igen og er nu kun et point fra netop Brøndby IF på tredjepladsen.
U17 drengene mødte også Brøndby IF i en kamp, der endte 2-2. I den efterfølgende straffesparkskonkurrence, som der er ved uafgjorte kampe i ungdomsrækkerne, vandt Brøndby 9-8 og tog dermed det ekstra point.
U17 drengene fasthold dog deres tredjeplads i DM-Ligaen.

AGF’s DM-piger var også i aktion i weekenden, hvor både U19 og U16 mødte FC Midtjylland på udebane.
Her tabte U19 på et sejrsmål fra FCM i det 90’ende minut efter AGF ellers havde været foran 1-0 på et mål fra Sally Lynge Larsen allerede efter 10 minutter. Men værterne fik altså vendt kampen til deres fordel til sidst.
U17 DM pigerne spillede 2-2 mod FC Midtjylland, der tog det ekstra point i den efterfølgende straffekonkurrence.



