
SEJREN SKAL JAGTES MED LÆGTERNE
25.04.2026 09:35
Felix Beijmo ser frem til gensyn med Vejlby og fansene
Oven på pointdelingen i Farum, venter nu FC Midtjylland i en topkamp mellem 3F Superligaens nummer et og to søndag aften på et helt udsolgt Ceres Park Vejlby.
Efter kampen i Farum torsdag var Felix Beijmo nede forbi fansene for at takke for opbakningen og for at sige på gensyn søndag, hvor vi igen får brug for maksimal støtte fra lægterne.
- De giver så meget til os og hver eneste gang vi spiller ude, er det som at spille hjemme. Vi har brug for dem og sætter stor pris på dem. Det skulle de vide og så ser vi frem til deres opbakning igen i en vigtig kamp søndag, sagde Beijmo til medierne oven på torsdagens kamp, hvor holdet var skuffet over det ikke blev til en sejr mod FC Nordsjælland.
Så den skal jagtes søndag aften, hvor Beijmo og Co. har fuld fokus på at få hente de tre point, der igen kan bringe os på førstepladsen i Superligaen.
- Vi skal jagte sejre nu og det bliver måske lidt klarere, for nu skal kampene bare vindes. Vi skal ikke tænke over andre resultater - vi skal vinde, også i de næste kampe, og så må vi se, hvordan det ender. I første omgang er der fuld fokus igen på FC Midtjylland og på, at den skal ha’ fuld skrald søndag aften, lyder det fra Beijmo.
Hør også fra Kristian Arnstad inden kampen på AGF Play >>>



