
INGEN MÅL I HEKTISK TOPKAMP
26.04.2026 18:53
På et Ceres Park Vejlby, der i aften satte stadionrekord, spillede AGF og FC Midtjylland 0-0
En hektisk uge for Superliga-truppen kulminerede søndag aften med den tredje kamp på seks dage, da FC Midtjylland var på besøg på et totalt udsolgt Ceres Park Vejlby til topopgør i 3F Superligaen.
Som ugen blev det også en hektisk start på kampen med masser af dueller og nærkampe. Gæsterne kom til lidt sporadiske muligheder og et par hjørnespark, mens vi ikke fik sat nogen chancer sammen i kampens indledning.
Men efterhånden fik vi skik på spillet og som vi nærmede os et kvarter fik vi lagt et stærkt pres mod det midtjyske mål. Bech blev voldsom nedlagt i feltet, men efter et tjek i VAR var der ikke straffespark til AGF.
Efter tyve minutter var FCM farlige i en omstilling, men vi fik klaret situationen og efterhånden fik vi kampen mere over på vores betingelser og havde bolden. Men det betød nu ikke, at gæsterne ikke var farlige og de lurede på omstillinger.
Som den halve time blev rundet kom Tobias Bech - der tidligere har scoret flere gange FCM - til en fin hovedstødschance, men han måtte se sit besøg gå til hjørnespark som vi ikke fik noget ud af.
Vi kom også til flere indlæg, men havde ikke rigtig held til at finde en AGF’er i feltet og ofte kom FCM’s keeper ud og fik clearet eller fat i bolden.
Selv om kampen nu blev lidt mere rodet frem mod pausen med flere dueller og fejlafleveringer fra begge hold, så var vi trods alt bedst i slutningen af første halvleg.
Men vi fik ikke det positive vekslet til mål og da pausen kom stod der 0-0 mellem to mandskaber, som havde defensiven godt indstillet i dag.

2. halvleg
De sidste 45 minutterede startede med en store chance til FCM, hvor Gue-sung Cho kom til en afslutning tæt under mål og kun en stor redning fra Jesper Hansen holdt stillingen på 0-0 efter, hvad der nok var kampens største mulighed indtil nu.
Den indledning på 2. halvleg skulle vi lige sunde os over og der gik lidt tid før vi fik sat nogen gode stød ind igen. Men så tog vi også fat og fik presset gæsterne tilbage og satte os på boldbesiddelsen - godt hjulpet af et helt fyldt Ceres Park Vejlby, der i aften satte stadionrekord og virkelig bar holdet frem.
Efter et par hjørnespark fra os kom Henrik Dalsgaard til en hovedstødschance, som Bech var lige ved at kunne skubbe det sidste stykke over stregen, men FCM fik clearet.
Som kampen gik ind i de sidste tyve minutter var det hjemmeholdet, der fortsat pressede på.
Vi blev ofte bremset af mange frispark fra gæsterne, men kom fra tid til anden også til chancer. Men enten fik FCM clearet eller blokeret, eller også manglede den sidste præcision.
Men vi virkede friskere og mere levende end midtjyderne, som i perioder var nødsaget til stå lavt og forsvare - uden vi dog fik det udnyttet til mål.
Efter 72 minutter sparkede Links godt på mål og kort efter var det Arnstad, der skød over overliggeren, men som flere forsøg i dag gik de ellers skarpe afslutninger forbi mål.
Og efterhånden som de 90 minutter kom nærmere udeblev de store chancer. Et par hjørnespark til sidst gav håb om mål, men det lykkes ikke og kampen endte 0-0.
Næste kamp er også hjemme i Aarhus, når vi den 3. maj spiller mod Sønderjyske. Som i dag er Ceres Park Vejlby også udsolgt den dag. Men husk, at der er storskærms-arrangement i Tivoli Friheden, som man finder mere information om her.
AGF vs. FCM / 3F Superligaen runde 29 / Ceres Park Vejlby / 26. april 2026
0-0 (0-0)
Advarsler
AGF:
FCM: Djü Franculino, Mikel Gorgorza,
POWER Man of the Match: Gift Links
Tilskuere: 11.335 (Stadionrekord)
AGF i Vejlby
Jesper Hansen, Felix Beijmo, Henrik Dalsgaard, Eric Kahl (90' Frederik Tingager), Magnus Knudsen, Kevin Yakob, Gift Links, Jacob Andersen (69’ Frederik Emmery), Kristian Arnstad, Tobias Bech, Janni Serra (45’ Patrick Mortensen)




