VELKOMMEN TIL CAMARA 

26.09.2025 11:37

Mouhammade Camara er ny AGF'er.

Efter et vellykket prøveophold hen over de senere måneder, er vi glade for at kunne fortælle, at der er et nyt ansigt i AGF i skikkelse af Mouhammade Camara som kommer fra Mali og som nu er flyttet ind på Andelskassen Akademi på Fredensvang. 





- Camara har haft et godt ophold i AGF hen over sommeren, hvor han primært har været med omkring U19 i deres opstart, ligesom han i perioden har været med i træninger med førsteholdet og har gjort det godt. 

- Han har vist sig flot frem og vi er glade for at kunne lave en aftale ham og dermed for alvor byde ham velkommen til AGF, siger talentchef i AGF, Marc Søballe.





18-årige Mouhammade Camara er en venstrebenet centerforsvarer med en stærk fysik. Han har lavet en aftale med AGF frem til sommeren 2030 og kommer fra Mali-klubben; Derby Football Club de Kalaban Coura. 


Camara kommer i første omgang til at indgå i AGF’s U19 trup og vil fortsat træne med og være med omkring førsteholdet også.

Han er med i AGF U19’ trup til deres kamp mod Brøndby IF i morgen - lørdag som kan ses på AGF Play+ kl. 13.  





Velkommen til AGF!