
STOR HJEMMEKAMP I A-LIGAEN VENTER I WEEKENDEN
11.09.2025 07:02
AGF Kvindefodbold jagter sejr i Aarhus efter succesfuld udekamp.
AGF Kvindefodbold slog flot tilbage i A-ligaen med en sejr i holdets seneste kamp i weekenden, da vi vandt 1-0 på udebane over FC Nordsjælland.
Det var tredje sejr i træk på Right to Dream Park for AGF’erne som dermed nu er på fem point efter fire kamp i den nye A-liga.
Et godt rygstød ind til weekendens hjemmekamp på Ceres Park Vejlby, hvor topholdet fra HB Køge kommer på besøg oven på lutter sejre i sjællændernes sæsonindledning.
Men AGF’erne er ubesejret i Aarhus, så topholdet får kamp til stregen lørdag den 13. september kl. 14, hvor runde fem i A-liga folder sig ud i Vejlby.
- Vi har arbejdet med vores defensiv og forsøgt at blive mere solide, og det gav pote i Farum i en hård kamp, men hvor vi fik arbejdet en sejr med hjem til Aarhus. Så det var en af de de dejlige arbejdssejre og det giver os god selvtillid til næste kamp, hvor vi skal tage de positive elementer med tilbage til Aarhus.
- HB Køge har set godt ud her i starten af ligaen, men vi har gjort ondt på dem før og kommer til kampen med selvtillid. Så vi er klar på at få noget godt ud af lørdagen igen, siger Signe Holt Andersen.
Der er kampstart i Vejlby lørdag kl. 14. Man finder billetter lige her >>>
Husk at abonnenter/sæsonkortholdere i AGF også har adgang til kampene i A-ligaen og altså kan komme gratis ind på lørdag.
Tager man ikke til Ceres Park Vejlby, kan kampen ses direkte på TV2 Sport X og på TV2 Play, som starter optakt kl. 13.30 inden kampstart kl. 14.
