
SIDSTE NYT INDEN VI SES I VEJLBY
21.09.2025 10:04
Truppen klar til søndagens store kamp i Vejlby
Det er kampdag i Aarhus og i aften kl. 18 går det løs mod Brøndby IF på et udsolgt Ceres Park Vejlby, hvor vi også fejrer vores 145 års fødselsdag.
Er du en af de mange med billet, opfordrer vi til, at man kommer i god tid til kampen. Vi åbner dørene kl. 16.45 og så er der kampstart kl. 18.
Her er nyttige informationer inden kampen.
Dagens kamptrup ser sådan her ud:
Jesper Hansen, Leopold Wahlstedt, Felix Beijmo, Henrik Dalsgaard, Frederik Tingager, Eric Kahl, Rasmus Carstensen, Jonas Jensen-Abbew, Nicolai Poulsen, Markus Solbakken, Sebastian Jørgensen, Kristian Arnstad, Gift Links, Kevin Yakob, Frederik Emmery, Patrick Mortensen, Janni Serra, Youssouph Badji, Stefen Tchamche og Tobias Bech.

Varm op til kampen på AGF Play, AGF.dk og i AGF-appen, hvor der blandt andet er interviews og optakter til kampen.
Husk også, at vi i appen er klar med startopstillingen med cheftræner Jakob Poulsen ca. en time før kampstart.
Har man ikke billet til kampen, kan den ses direkte på TV3+ / Viaplay og følges på DR P4.
På gensyn senere i dag i Vejlby til endnu en stor dag med fodbolden og fællesskabet i centrum.
Kom gerne i god tid inden kampstart kl. 18.