SEJR PÅ ET FYLDT CERES PARK VEJLBY

21.09.2025 19:05

Sjette sejr på stribe kom i hus på et feststemt Ceres Park Vejlby, da Brøndby IF søndag aften var på besøg.

Søndag aften var vi tilbage på Ceres Park Vejlby, der lagde rammer til det klassiske opgør med Brøndby IF.

Oven på en sejr i seneste runde på udebane, skulle vi se om vi kunne fortsætte den gode stime foran en udsolgt og kampklar hjemmebane. 

De mange tilskuere kunne se en intens indledning, hvor begge hold kæmpede om kontrollen og meget foregik midt på banen i kampens første kvarter. 

Det var hjemmeholdet som kom til kampens første chance, da Kevin Yakob kom fri til skud, men forsøget gik forbi målet. 

Det samme gjorde et Brøndby-skud, da gæsterne kom til deres første chance efter et kvarters tid som tæt under mål var en ret stor mulighed. Kort efter kom Tobias Bech til et hovedstød, som ikke gav bonus. 

Det var to påpasselige mandskaber som ikke tillod meget i den første halve time i Vejlby, så en del af mulighederne opstod efter standard-situationer, som da vi fik presset Brøndby med fire hjørnespark på stribe, som dog ikke gav gevinst, men signalerede starten på en god AGF-periode. 

Tæt på en halv time blev Kristian Arnstad nedlagt i Brøndbys felt - straffespark dømt til AGF efter et VAR-gennemsyn. Som i Viborg i seneste kamp tog Arnstad sig af sparket selv og kunne bringe os foran med sit tredje Superliga-mål i denne sæson. 


Målet startede en god AGF-periode op til pausen, hvor blandt andre Tobias Bech var ganske tæt på og vi fik trykket gæsterne tilbage med et stærkt pres. Men uden det gav flere AGF-mål og vi kunne derfor gå til pause ved stillingen 1-0.

2. halvleg 
Anden halvleg startede med gæsterne på jagt efter en udligning og de kom hurtig til en stor chance, da Sho Fukuda headede på mål, men Jesper Hansen fik en stærk arm på. 

Og gæsterne var ivrige og forsøgte at komme tilbage i kampen med et stort pres mod AGF-målet i en periode, hvor vi havde svært ved at skabt de store chancer og også at få reddet stormen af. 

Vi arbejdede fortsat hårdt og fik holdt gæsterne fra de helt store chancer, men havde svært ved at skabt noget i en anden ende. Tobias Bech var ved at komme igennem, men ellers var det ikke meget offensivt, vi kom til i anden halvlegs første halve time. 

Til gengæld stod vi godt og forsvarede os bravt mod et mere og mere desperat udehold som jagtede udligningen og i periode fik os presset ubehageligt langt tilbage. 

Som vi kom ind i kampens sidste 10 minutter fik vi spillet os til lidt mere boldbesiddelse og kom nu også til muligheder. Blandt andre var indskiftet Sebastian Jørgensen ved at komme igennem, ligesom Rasmus Carstensen kom til en god chance og i kampens slutning kom de chancer, vi savnede i begyndelsen af 2. halvleg. 

Til allersidst blev det hektisk som det ofte gør, når er foran med en enkelt. Men vi holdte stand og kunne til sidst fejre sejren med Ceres Park Vejlby. 

Med dagens resultat er vi fortsat nummer et i 3F Superligaen - nu med 20 point. 

Næste kamp er allerede på onsdag, hvor vi møder Hillerød på udebane i Oddset Pokalen. Her er der ganske få billetter tilbage til udebaneafsnittet. Næste hjemmekamp er mod Silkeborg IF den 5. oktober.

Find billetter til begge kampe her >>>

AGF vs. Brøndby IF / 3F Superligaen runde 9 / Ceres Park Vejlby / 21.9 2025
1-0 (1-0) 
30’ 1-0 Kristian Arnstad (str.) 

Advarsler 
AGF: Tobias Bech, Eric Kahl, Frederik Tingager
BIF: Sean Klaiber, Marko Divkovic, Luis Binks 

POWER Man of the match: Kristian Arnstad 

Tilskuertal: 10.818 

AGF i Vejlby: 
Jesper Hansen, Eric Kahl (77’ Rasmus Carstensen), Frederik Tingager, Henrik Dalsgaard, Felix Beijmo, Gift Links, Nicolai Poulsen Kevin Yakob (66’ Markus Solbakken), Kristan Arnstad (77’ Frederik Emmery), Tobias Bech (77’ Sebastian Jørgensen), Patrick Mortensen (93’ Youssouph Badji).