
MÅLRIG TESTKAMP INDEN PAUSE I 3F SUPERLIGAEN
03.09.2025 13:31
Onsdag eftermiddag testede vi mod Brabrand IF og vandt 6-2.
Onsdag eftermiddag spillede vi træningskamp mod Brabrand IF's 2. divisionshold på Fredensvang. En kamp som var indlagt i en uge, hvor der nu er kamp-pause i 3F Superligaen på grund af landskampe.
Og det blev en målrig affære, hvor Brabrand kom bedst fra start, da de allerede efter 30 sekunder kom foran, da de opfangede bolden i vores felt. Og efter 12 minutter blev det til 0-2 i en bøvlet start for AGF'erne.
Efterhånden fik vi dog mere kontrol med kampen og efter et straffespark halvvejs i 1. halvleg, som Kristian Arnstad tog sig af og bragte os på 1-2, fik vi gang i målscoringen.
Først Felix Beijmo som first-timede flot på et hjørnespark og fik udlignet til 2-2.
Og vi var slet ikke færdige med at score. For i det allersidste minut i første halvleg kombinerede AGF'erne sig flot igennem og Janni Serra fik sidste fod på et indlæg fra Sebastian Jørgensen.

I anden halvleg fortsatte målscoringen, da Jonas Jensen-Abbew kom højest på et hjørnespark og kunne bringe os på 4-2 i en halvleg, hvor vi var mere kontrollerende end i første halvleg.
Med to mål i kampens sidste kvarter, fik vi sat tingende på plads. Først unge Zander Grantzau som et langskud følte bolden op i målhjørnet med en smuk scoring til 5-2.
En anden ung AGF,er Lukas Falk lukkede ballet med en hovedstødscoring efter endnu et godt AGF-hjørnespark.
Dermed endte testkampen med 6-2. Se alle målene på AGF Play senere i dag.
Der venter nu gutterne lidt træningspause inden arbejdet frem mod næste kamp for alvor genoptages på mandag.
AGF's trup til testkamp, hvor alle kom på banen.
Leopold Whalstedt, Jonathan Hutters, Jonas Jensen-Abbew, Sebastian Schøt, Tobias Mølgaard, Markus Solbakken, Kristian Arnstad, Sebastian Jørgensen, Zander Grantzau, Janni Serra, Youssoph Badji, Stefen Tchamche,
Erik Kahl, Lukas Falk
Oscar Haugstrup
Felix Beijmo og Rasmus Carstensen
