YOUNG GUNS: U17 FORTSÆTTER GOD STIME

20.10.2025 07:59

AGF U17 fastholder andenplads, mens det blev til nederlag til andre unge AGF-hold i weekenden.

AGF’s U15, U17 og U19 drengehold mødte i weekenden FC Midtjylland, mens pigerne U19 og U16 DM sad over i denne weekend.

Og her blev det til endnu en sejr for U17 DM som vandt 2-5 på udebane over FC Midtjylland i en kamp, hvor de århusianske målscorere blev fordel på fem forskellige spillere.

Med sejren fastholder U17 sin placering i toppen af DM-rækken, hvor gutterne nu indtager andenpladsen med 19 point - et point op til FCK på førstepladsen og tre point ned til OB på tredjepladsen. 

For de to andre hold blev det ikke den samme succesrige weekend, da U19 DM tabte 2-1 mens U15 også led et nederlag på 4-1. 

I næste runde venter Vejle Boldklub hjemme på Fredensvang på lørdag, hvor AGF Play+ sender U19’s kamp kl. 16.30. 

Pige DM holdene spillede ikke i weekenden og holder kamppause frem til 1. november.