
SIKKERT VIDERE I POKALEN
01.10.2025 18:53
Storsejr sender AGF Kvindefodbold videre til kvartfinalen i pokalen
AGF Kvindefodbold var onsdag aften en tur i Esbjerg for at møde EfB i Kvindepokalen.
Og efter en stensikker 6-0 sejr på Blue Water Arena er AGF’erne nu klar til kvartfinalerne i pokalturneringen.
Gæsterne fra Aarhus kom stærkt fra start mod EfB - der til daglig gør sig i B-Liga - da Clara Littrup allerede efter tre minutter bragte os foran 1-0, da hun fra kanten af feltet udplacerede den vestjyske keeper.
Det signalerede en god første halvleg fra AGF, som ikke tillod nogen store chancer til værterne og i stedet fik scoret igen efter 20 minutter, da en afslutning fra Line Aarhus tog en afretning og gik i mål.
Kort efter trykkede Johanne Guldbæk trykkede flot af udefra og kunne gøre det til 3-0 til gæsterne.
Derfra var vi i kontrol og kunne cruise kampen til pause.

2. halvleg startede som den første; med et mål til AGF, da Karla Nørgaard - der netop var kommet på banen fra anden halvlegs start - var hurtig opfattende i Esbjergs felt under et godt AGF-pres og kunne bringe sit hold foran 4-0.
Med en 4-0 føring kom resten af kampen aldrig i fare og den blev gennemført med rutine og kølighed, hvor AGF’erne ikke slækkede lidt på mål-kadencen eller tillod hjemmeholdet at komme tilbage i kampen.
Tværtimod blev føringen udbygget, da Sofie Jørgensen kunne score til 5-0 efter 75 minutter, hvor hun kom først på bolden ved bagerste stolpe efter et indlæg.
Og med få minutter igen udbyggede Johanne Krøger den århusianske føring til 6-0, der også blev kampens slutresultat.
Med dagens storsejr er AGF nu klar til kvartfinalen i pokalturneringen og fik tanket masser af selvtillid og mål inden næste runde i A-Liga på lørdag ude mod topholdet fra HB Køge.
EfB K vs. AGF K / Kvindepokalen / Blue Water Arena / 1. oktober 2025
0-8 (0-3)
3’ 0-1: Clara Littrup
21’ 0-2: Line Aarhus
26’ 0-3: Johanne Guldbæk
48’ 0-4: Karla Nørgaard
74' 0-5: Sofie Jørgensen
88' 0-6: Johanne Krøger
AGF i Esbjerg:
Marie Gade, Johanne Guldbæk, Pernille Marie Madsen, Julie Mathiasen (45’ Sofie Vendelbo, Clara Littrup, Mie Lerche (60' Elvira Nejmann, Ea Rasmussen (60' Cecilie Johansen), Sofie Louise Jørgensen, Johanne Krøger, Laura Kjærsgård (14’ Sophia Parkegaard), Line Aarhus (45’ Karla Nørgaard)
