
SIDE OM SIDE GØR VI EN FORSKEL: NY RAPPORT PÅ GADEN
02.10.2025 10:36
Ny rapport redegør for AGF's arbejde med bæredygtighed, klima og det sociale område.
Som fodboldklub bliver AGF målt hver eneste uge i Vejlby og på baner landet over, hvor en fodboldkamp giver et klart resultat på pointtavlen; har man vundet eller tabt eller måske fået et point.
Men udenfor banen måler vi også selv på helt andre parametre end mål og point, når vi udgiver vores årlige Ansvarsrapport, som præsenterer AGF’s arbejde med den sociale og klimamæssige bæredygtighed. Med andre ord; hvor vi gør en forskel udenfor banen.
I den nye Ansvarsrapport, der netop er kommet på gaden i kølvandet på årsregnskabet for AGF A/S 24/25 kan man - blandt meget andet - læse om, hvordan AGF kontinuerligt arbejder med at nedsætte vores klimaaftryk, hvordan vi gør en forskel på det sociale område i Aarhus og om en stigende indsats på beskæftigelsesområdet, hvor AGF bidrager til at få mennesker tilbage på arbejdsmarkedet.
Den nye rapport redegør for det seneste års arbejde med AGF’s Ansvarlighedsstrategi. Se den nye rapport her.
Gennem strategiske partnerskaber har vi i årets løb bidraget til løsninger inden for beskæftigelse og sundhed, og vi mærker tydeligt, at vores indsats gør en forskel - både for fællesskabet og individet.
- I AGF er vi stolte af den position, vi har, og vi bruger den til at gøre en positiv forskel for andre og for den planet, vi lever på. Sammen med vores store sociale indsats, er det vigtigt at formidle og dokumentere det arbejde - det gør vi blandt andet i den nye ansvarsrapport, siger adm. direktør i AGF, Jacob Nielsen.
I den seneste periode har AGF intensiveret det sociale arbejde, ligesom der - i samarbejde med blandt andre Aarhus Kommune - er kommet nye projekter til med fokus på beskæftigelse - som for eksempel ”Øvebanen”, som hjælper mennesker tilbage på arbejdsmarkedet og som indtil videre har resulteret i, at 15 personer er kommet i arbejde og fire er blevet ansat hos AGF.

- Det er svært ikke at blive imponeret over, hvilken styrke der er i fællesskabet omkring fodbold. Det er passion, engagement og sammenhold - på tværs af de skel, vores samfund ellers kan være præget af.
- Dét fællesskab bruger vi AGF at gøre en positiv forskel og til at tage ansvar. Og det er vigtigt for os at dokumentere og gøre rede for det ansvar og vise, hvor der bliver gjort en konkret forskel.
- Det gør vi blandt andet med vores årlige Ansvarsrapport, hvor vi udgiver vores arbejde helt åbent og inviterer til dialog og inspiration. For man kan ikke gøre en stor forskel alene, men side om side kan vi bruge fællesskabet omkring fodbolden til for alvor at gøre en forskel, siger bæredygtighedsansvarlig i AGF, Sine Hausner.
AGF's ansvarlighedsstrategi har to spor:
Lette Fødder med fokus på miljø og klima
Brede Skuldre med fokus på det sociale arbejde.
Besøg AGF - Side om Side her >>>