
FC NORDSJÆLLAND VENTER FREDAG
21.10.2025 11:07
Fredag gælder det FC Nordsjælland på Ceres Park Vejlby - under en måned siden seneste møde mellem AGF og FCN.
Kampene kommer som perler på en snor i disse dage. Efter weekendens 3-3 kamp i Brøndby venter nu en hjemmekamp fredag kl. 19 i 3F Superligaen, hvor FC Nordsjælland kommer til Vejlby.
Det er under en måned siden de to mandskaber senest mødtes, da vi den 28. september vandt 1-2 i Farum. Nu er 3F Superligaens grundspil vendt rundt og vi mødes igen i 13. runde i ligaen. Find billet til kampen lige her.
Det er kamp 65 mellem de to klubber i Superligaens historie. Historisk set er det gæsterne, som har overhånden, men vi har vundet tre af de seneste fem kampe, ligesom vi har vundet de to seneste kampe på hjemmebane og kan vi gøre det igen på fredag vil det være første gang i Superligaen, at vi vinder tre hjemmekampe i træk mod FCN.
Senest en 2-0 sejr på Ceres Park Vejlby i foråret, hvor Frederik Tingager og Tobias Bech stod for de århusianske mål.

Vi kommer ind til kampen fra en førsteplads og er ubesejret siden runde 2 i 3F Superligaen. Vores gæster er nummer fem i ligaen med 18 point og vandt senest 1-0 hjemme over Randers FC - deres anden sejr på stribe efter de fik vendt bøtten oven på to nederlag - blandt andre til AGF.
Flere mål fredag?
Mål er der næsten altid garanti for, når AGF og FC Nordsjælland mødes. De seneste 10 opgør mellem klubberne i 3F Superligaen har således budt på 3.3 mål i gennemsnit pr. kamp og alene de seneste fem kampe har givet 14 mål i alt.
Historikken siger da også, at der kommer mål søndag. Det er således kun tre kampe i 3F Superligaens historie, der er endt 0-0 mellem AGF og FC Nordsjælland.
Seneste det skete er dog ikke længere siden end november 2023. Men vi har aldrig spillet 0-0 med FC Nordsjælland hjemme i Aarhus i Superligaens historie.
I alt har vi scoret 26 mål i denne sæson indtil nu, mens FCN har scoret 17.
Tre AGF'ere på topscorerliste
Ingen Farum-spiller er dog at finde på top ti på topscorerlisten indtil nu, mens vi i skikkelse af Tobias Bech, Patrick Mortensen og Kristian Arnstad har tre spillere på målscorernes top 10.
Her er Bech med syv mål på en delt andenplads. Og Tobias har gang i en lille stime mod fredagens gæster med en scoring i de to seneste hjemmekampe mod FC Nordsjælland.
Gæsternes bedste målscorer i denne sæson indtil nu er Prince Amoako med fire kasser. Men hans holdkammerat Alexander Lind varm med tre mål i de seneste tre superliga-kampe - og scorer han fredag, så bliver han det første nordsjællandske spiller til at gøre det siden Andreas Skov Olsen i foråret 2019.

De seneste AGF’ere til at score mod FCN var Felix Beijmo og Markus Solbakken - sidstnævnte med sit første mål for AGF, mens Kristian Arnstad, Tobias Bech og Stefen Tcamche kom på måltavlen i seneste kamp i Brøndby.
AGF er det hold som lige nu afslutter mest og har den højeste xG i ligaen, mens FC Nordsjælland er det femte mest afsluttende hold.
Holdet fra Farum fører dog på boldbesiddelsen med 57,8 %, mens vi er nummer tre på den skala med 54,6 %.
Defensivt kommer FCN til Aarhus med pt. fire clean sheet, der er bedst i ligaen, men også med 19 indkasseret mål i denne sæson og dermed en negativ målscore på minus to.

Vi er stadig med 13 mål imod det hold med den bedste defensiv målt på indkasseret mål og Jesper Hansen har fortsat tre clean sheet. Hansen holdte også buret rent i seneste kamp mod Nordsjælland i Aarhus, som endte med en 2-0 sejr til AGF.
Formår at fortsætte den gode stime på fredag vil vi tangere vores Superliga-rekord for en ubesejret stime på 11. Det gjorde vi senest i efteråret 2011 og tager vi en sejr vil det være første gang i 16 år, at vi vinder fem hjemmekampe i træk.
Vi har ingen karantæner til kampen, mens FCN må undvære Caleb Yirenkyi, som afsoner karantæne.
Se flere tal og højdepunkter fra de seneste kampe mod FC Nordsjælland på vores kampside her.
Fredag aften skriver vi et nyt kapitel mod FC Nordsjælland og tal og statistik kan lægges væk fordel for en ny spændende kamp på banen, hvor gutterne igen kan se frem til en god opbakning på et velbesøgt Ceres Park Vejlby.
Der er kampstart kl. 19 og billetter kan findes lige her.
