
SOLEN ER PÅ VEJ: SIDSTE NYT INDEN KAMP I VEJLBY
30.03.2025 08:04
Kl. 16 ses vi i Vejlby. DMI lover tørvejr og lidt sol. Og vi er nu klar med truppen.
Så blev det søndag - Superliga-søndag - og kl. 16 tager vi hul på slutspillet med en kamp mod FC Nordsjælland på Ceres Park Vejlby.
Mens der i formiddags kom lidt vand over Aarhus, klarer det nu op og DMI varsler tørvejr og endda sol til kampstart.
Der er stadig få billetter til salg, som kan findes lige her >>>
Vi bliver igen mange mennesker Vejlby i eftermiddag, så vi opfordrer vi til, at man kommer i god tid og orienterer sig grundigt om forholdene.
Det kan man gøre her, ligesom vi også sender information ud til alle med billet.
Vi åbner portene til indgang 5 og 7 og fanområdet bag C-tribunen kl. 14 og til resten af stadion kl. 14.30 inden kampen starter kl. 16. (Husk det nu er sommertid i dag)
Dagens kamptrup er:
Jesper Hansen, Leopold Wahlsted, Frederik Tingager, Felix Beijmo, Henrik Dalsgaard, Tobias Mølgaard, Jonas Jensen-Abbew, Eric Kahl, Gift Links, Nicolai Poulsen, Oskar Haugstrup, Max Power, Mads Emil Madsen, Frederik Brandhof, Mikael Anderson, Frederik Emmery, Mikkel Duelund, Tobias Bach, Tobias Bech, Patrick Mortensen og Youssouph Badji
Kristian Arnstad afsoner karantæne i denne runde.
Der er kampstart kl. 16. Følg med i AGF-appen og på AGF Play+, hvor Uwe Rösler kl. 15 fortæller om dagens startopstilling.
God kamp til alle i Vejlby i dag.